Selvom det asiatiske persimmontræ er kendt for sin robusthed og generelle modstandsdygtighed over for mange af de problemer, der plager andre frugttræer, er det ikke helt immunt over for sygdomme og skadedyrsangreb. En opmærksom gartner, der ved, hvad man skal kigge efter, kan ofte gribe ind i tide og forhindre små problemer i at udvikle sig til alvorlige trusler mod træets sundhed og høst. Den bedste forsvarsstrategi er altid forebyggelse, hvilket indebærer at skabe optimale vækstbetingelser for træet. Denne artikel vil gennemgå de mest almindelige sygdomme og skadedyr, der kan påvirke persimmontræer, og give råd om både forebyggelse og bekæmpelse.
Grundlaget for et sundt og sygdomsfrit persimmontræ er en proaktiv pleje. Et træ, der er plantet det rigtige sted med fuld sol og i veldrænet jord, og som modtager passende vanding og næring, er naturligt mere modstandsdygtigt. Stressede træer, for eksempel på grund af tørke, overvanding eller næringsmangel, er langt mere sårbare over for angreb. Sørg desuden for god luftcirkulation ved at undgå at plante træet for tæt på andre planter og ved at udføre en passende udtyndingsbeskæring. Dette hjælper med at holde bladene tørre og reducerer forekomsten af svampesygdomme.
En anden vigtig forebyggende foranstaltning er god havehygiejne. Fjern nedfaldne blade, grene og frugter fra jorden omkring træet, især om efteråret. Dette organiske materiale kan huse overvintrende svampesporer og skadedyr, som kan geninficere træet den følgende sæson. Ved beskæring er det vigtigt at bruge rent og skarpt værktøj for at undgå at overføre sygdomme fra et træ til et andet. Desinficer beskæringsværktøjet med sprit mellem hvert træ, især hvis du har arbejdet med et sygt træ.
Regelmæssig inspektion af dit træ er afgørende for tidlig opdagelse af problemer. Mindst en gang om ugen i vækstsæsonen bør du tage en runde og se nærmere på blade (både over- og underside), grene, stamme og frugter. Kig efter unormale pletter, misfarvninger, belægninger, huller i bladene, spind eller tilstedeværelsen af insekter. Jo tidligere du opdager et problem, jo lettere er det at håndtere det med milde og målrettede metoder, før det kræver mere drastiske indgreb.
Almindelige svampesygdomme
En af de mest udbredte svampesygdomme, der kan ramme persimmon, er bladplet (Cercospora). Denne sygdom viser sig som små, mørke, ofte kantede pletter på bladene. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan pletterne vokse sammen, og midten kan blive grå eller lysebrun. Ved alvorlige angreb kan bladene blive gule og falde af for tidligt, hvilket svækker træet og reducerer dets evne til at producere energi gennem fotosyntese. Sygdommen trives i varme, fugtige forhold.
Flere artikler om dette emne
For at forebygge og bekæmpe bladplet er det vigtigt at fokusere på at reducere fugtigheden omkring bladene. Vand træet ved roden med en siveslange eller drypvanding i stedet for at bruge en spreder, der gør bladene våde. Sørg for god luftcirkulation gennem en åben beskæring af kronen. Fjern og destruer inficerede blade, så snart du opdager dem, og ryd op i alt nedfaldsløv om efteråret. I tilfælde af gentagne, alvorlige angreb kan det være nødvendigt at anvende et kobberbaseret svampemiddel i det tidlige forår.
En anden svampesygdom er anthracnose, som kan angribe blade, kviste og frugter. På bladene kan det forårsage uregelmæssige, mørke pletter, mens det på frugterne viser sig som indsunkne, mørke, rådne pletter. Sygdommen er mest udbredt i perioder med vådt forårsvejr. Forebyggelsen er den samme som for bladplet: god luftcirkulation, havehygiejne og undgåelse af at væde bladene. Beskær og fjern alle døde eller syge kviste, da svampen kan overvintre i disse.
Rodbrand er ikke en bladsygdom, men en alvorlig tilstand forårsaget af jordbårne svampe, typisk Phytophthora. Dette problem opstår næsten udelukkende i dårligt drænet, vandmættet jord. Symptomerne over jorden er ofte uspecifikke og inkluderer visnen, gulfarvning af blade, dårlig vækst og generel tilbagegang af træet. Rødderne vil være mørke, bløde og rådne. Den eneste effektive “kur” er forebyggelse: Plant altid persimmon i veldrænet jord og undgå kronisk overvanding.
Skadedyr at holde øje med
Persimmontræer er relativt modstandsdygtige over for skadedyr, men nogle insekter kan lejlighedsvis forårsage problemer. Skjoldlus og uldlus er sugende insekter, der sætter sig fast på grene, kviste og nogle gange frugter. De dækker sig med et beskyttende skjold eller en voksagtig uld og suger plantesaft, hvilket kan svække træet og føre til sodskimmel, en sort belægning, der vokser på deres sukkerholdige ekskrementer. Små angreb kan ofte skrabes af manuelt eller behandles med en stiv børste.
Flere artikler om dette emne
Bladlus kan også angribe de nye, saftige skud om foråret. De er små, pæreformede insekter, der sidder i kolonier og suger saft, hvilket kan forårsage deforme blade og nedsat vækst. Ligesom skjoldlus udskiller de honningdug, som kan tiltrække myrer og sodskimmel. Bladlus kan ofte bekæmpes ved at spule dem af med en kraftig vandstråle. Ved mere genstridige angreb kan insektsæbe eller en oliebaseret spray anvendes. Tiltrækning af naturlige fjender som mariehøns og svirrefluer ved at plante blomster i nærheden er en effektiv langsigtet strategi.
Frugtfluer, såsom middelhavsfrugtfluen, kan i nogle regioner være et problem. Hunnerne lægger æg i de modnende frugter, og larverne udvikler sig inde i frugten, hvilket gør den uspiselig. Overvågning med klæbrige fælder kan hjælpe med at opdage tilstedeværelsen af voksne fluer. At indsamle og fjerne alle nedfaldne og potentielt inficerede frugter er afgørende for at bryde insektets livscyklus. I områder med højt tryk kan det være nødvendigt at dække træet med insektnet i den periode, hvor frugterne er sårbare.
Selvom det er mindre almindeligt, kan visse borende insekter angribe stammen og de større grene. Deres larver gnaver gange under barken, hvilket kan forstyrre transporten af vand og næringsstoffer og i alvorlige tilfælde dræbe træet. Hold øje med små huller i barken, eventuelt med savsmuldlignende materiale (borremel), der skubbes ud. At holde træet sundt og undgå skader på barken fra f.eks. plæneklippere er den bedste forebyggelse, da disse insekter ofte foretrækker at angribe stressede eller beskadigede træer.
Forebyggende strategier
Den absolut bedste strategi mod sygdomme og skadedyr er at skabe et miljø, hvor persimmontræet trives. Dette starter med at vælge en sygdomsresistent sort, hvis det er muligt, og plante den på en placering med fuld sol og fremragende dræning. Et stærkt, sundt træ har et robust immunforsvar, der gør det i stand til selv at modstå mange angreb. Sørg for en afbalanceret ernæring og undgå overgødning med kvælstof, som skaber svag, saftig vækst, der er særligt attraktiv for sugende insekter.
En åben kronestruktur er essentiel. Udfør en årlig beskæring i dvaleperioden for at fjerne krydsende, beskadigede og syge grene. Dette forbedrer ikke kun sollysets penetration til frugterne, men øger også luftcirkulationen markant. En god luftgennemstrømning hjælper med at tørre bladene hurtigt efter regn eller dug, hvilket gør det meget sværere for svampesporer at spire og etablere en infektion. En velbeskåret krone er en af de mest effektive forebyggende foranstaltninger mod svampesygdomme.
Fremme af biodiversitet i din have er en kraftfuld langsigtet strategi. Plant en række forskellige blomstrende planter, der tiltrækker nyttedyr som mariehøns, svirrefluer, snyltehvepse og edderkopper. Disse nyttedyr er naturlige fjender af mange almindelige skadedyr som bladlus og mider og vil hjælpe med at holde deres bestande i skak uden brug af kemikalier. En sund have er et komplekst økosystem, hvor skadedyr og nyttedyr holder hinanden i balance.
Vær opmærksom på vandingsteknikker. Som nævnt tidligere, undgå at vande bladene. Brug i stedet drypvanding eller en siveslange til at levere vand direkte til rodzonen. Hvis du er nødt til at vande med en spreder, så gør det tidligt på dagen, så bladene har masser af tid til at tørre i solen, inden aftenen falder på. Våde blade natten over er en åben invitation til svampesygdomme.
Organiske og kemiske bekæmpelsesmetoder
Når forebyggelse ikke er nok, og et problem opstår, er det bedst at starte med de mindst giftige bekæmpelsesmetoder. Ved insektangreb som bladlus eller spindemider kan en kraftig stråle vand fra haveslangen ofte være nok til at slå dem af planten. Insektsæbe, som kan købes eller laves selv af mild sæbe og vand, er effektiv mod mange blødhudede insekter og skader generelt ikke nyttedyr. Neemolie er et andet fremragende organisk produkt, der virker både som et insekticid og et fungicid.
For svampesygdomme er den første handling altid at fjerne og destruere de inficerede plantedele for at reducere mængden af smitstof. Sprøjtning med neemolie kan også have en vis effekt mod svampesygdomme som meldug. For mere genstridige svampeproblemer som bladplet kan et svovl- eller kobberbaseret fungicid være nødvendigt. Disse er tilladt i økologisk landbrug, men skal stadig bruges med forsigtighed og strengt efter anvisningerne på etiketten. Anvend dem typisk i det tidlige forår som en forebyggende behandling.
Biologisk bekæmpelse indebærer at udsætte naturlige fjender for at kontrollere skadedyr. For eksempel kan du købe og udsætte mariehønslarver for at bekæmpe et alvorligt bladlusangreb. Ligeledes kan nematoder, der er mikroskopiske rundorme, vandes ud i jorden for at bekæmpe visse jordboende skadedyrslarver. Denne tilgang arbejder med naturen og er en meget målrettet og miljøvenlig løsning, der ikke skader andre organismer.
Brug af kemiske pesticider bør altid være den absolut sidste udvej. Syntetiske pesticider er ofte bredspektrede, hvilket betyder, at de dræber både skadedyr og nyttedyr, hvilket kan forstyrre den naturlige balance i din have og føre til opblussen af nye skadedyr. Hvis du beslutter, at kemisk indgriben er uundgåelig, skal du vælge det mest målrettede produkt som muligt, læse etiketten omhyggeligt og anvende det på det rigtige tidspunkt i skadedyrets livscyklus for maksimal effekt og minimal miljøpåvirkning. Sprøjt aldrig på blomstrende planter i dagtimerne, hvor bestøvere som bier er aktive.