At plante og formere kinesisk ene er en givende proces, der lægger grundlaget for en sund og smuk plante i mange år fremover. En vellykket plantning starter med omhyggelig forberedelse af både plantestedet og selve planten. Det er afgørende at vælge det rigtige tidspunkt på året og at sikre, at jordforholdene er optimale for at give den unge plante den bedst mulige start. Ligeledes er formering en spændende måde at skabe nye planter på, enten fra stiklinger eller frø, hvilket giver en dybere forståelse for plantens livscyklus. Denne artikel vil guide dig gennem de vigtigste trin og teknikker for en succesfuld etablering og formering af denne alsidige stedsegrønne plante.
Forberedelsen af plantehullet er et kritisk skridt, som ofte undervurderes. Hullet skal graves mindst dobbelt så bredt som rodklumpen og lige så dybt. Dette giver rødderne rigelig plads til at sprede sig ud i den omkringliggende jord uden at blive presset sammen. Løsn jorden i bunden og siderne af hullet for at gøre det lettere for rødderne at trænge igennem. Hvis jorden er tung og leret, er det nu, du skal blande organisk materiale som kompost eller sand i den opgravede jord for at forbedre drænet og strukturen.
Før planten sættes i hullet, er det vigtigt at håndtere den korrekt. Hvis planten kommer i en potte, skal du forsigtigt fjerne den og inspicere rødderne. Hvis rødderne cirkler rundt i bunden (pottesur), skal du forsigtigt løsne dem med fingrene eller lave et par vertikale snit i rodklumpen for at opmuntre dem til at vokse udad. For planter med klump skal lærredet enten fjernes helt eller skæres op og foldes ned i bunden af hullet. Undlad at fjerne ståltrådsnettet, da det holder klumpen sammen, men klip de øverste tråde over, når planten er placeret.
Efter plantning er korrekt vanding altafgørende for etableringen. Fyld plantehullet halvt op med den forbedrede jord og vand grundigt for at fjerne eventuelle luftlommer omkring rødderne. Lad vandet synke ned, og fyld derefter resten af hullet op med jord, så toppen af rodklumpen er i niveau med den omkringliggende jordoverflade. Det er vigtigt ikke at plante for dybt, da det kan føre til råd i rodhalsen. Afslut med at lave en lille jordvold rundt om planten for at holde på vandet og vand igen grundigt.
Det bedste tidspunkt for plantning
Valget af det rette tidspunkt for plantning af kinesisk ene har stor indflydelse på, hvor hurtigt og succesfuldt den etablerer sig. Det absolut bedste tidspunkt er om efteråret, fra september til oktober. I denne periode er jorden stadig varm fra sommeren, hvilket fremmer hurtig rodvækst, mens luften er blevet køligere, hvilket reducerer plantens vandforbrug og stress. Ved at plante om efteråret får planten hele vinteren og det tidlige forår til at etablere sit rodsystem, inden sommerens varme og potentielle tørke sætter ind.
Det tidlige forår, så snart jorden er bearbejdelig og risikoen for hård frost er ovre, er det næstbedste tidspunkt for plantning. Plantning om foråret giver planten en hel vækstsæson til at etablere sig. Ulempen er, at den vil være mere sårbar over for tørke i den første sommer og vil kræve mere opmærksomhed med hensyn til vanding. Hvis du planter om foråret, er det afgørende at være konsekvent med vandingen gennem hele sommeren for at sikre, at rodsystemet ikke tørrer ud.
Sommerplantning er generelt ikke tilrådeligt, da kombinationen af høj varme og stærkt sollys skaber betydelig stress for en nyplantet busk. Planten vil have svært ved at optage nok vand til at kompensere for fordampningen fra nålene, hvilket øger risikoen for udtørring og planteshock. Hvis du absolut er nødt til at plante om sommeren, skal du gøre det på en overskyet dag, sørge for at vande ekstremt grundigt og regelmæssigt og eventuelt give planten lidt skygge i de første par uger.
Uanset hvornår du planter, er det vigtigt at forberede jorden grundigt. En veldrænet jord er altafgørende for kinesisk ene. Sørg for at løsne jorden godt i plantehullet og tilføj dræningsmateriale som grus eller sand, hvis du har en tung lerjord. En god start i en veldrænet jord vil give din plante de bedste forudsætninger for at trives, uanset om du planter forår eller efterår.
Formering med stiklinger
Formering af kinesisk ene ved hjælp af stiklinger er den mest almindelige og pålidelige metode til at skabe nye planter, der er identiske med moderplanten. Den bedste tid at tage stiklinger er i sensommeren eller efteråret, når årets nye vækst er begyndt at blive træagtig, men endnu ikke er fuldt hærdet. Disse halvmodne stiklinger har en højere succesrate for roddannelse end bløde forårsstiklinger eller helt hårde vinterstiklinger. Vælg sunde og kraftige skudspidser fra en veletableret plante.
For at forberede en stikling skal du skære en 10-15 cm lang grenspids af. Lav snittet lige under et nålesæt. Fjern forsigtigt nålene fra den nederste halvdel af stiklingen for at blotlægge stænglen. Det er fra disse punkter, hvor nålene sad, at de nye rødder vil dannes. For at øge chancen for succes kan du dyppe den afpillede ende af stiklingen i et roddannerpulver, som indeholder hormoner, der stimulerer roddannelse.
Stiklingerne skal plantes i et passende vækstmedie. En blanding af spagnum og perlite eller groft sand i forholdet 1:1 er ideel, da den holder på fugtigheden, samtidig med at den sikrer et godt dræn og luft til rødderne. Fyld små potter eller en såbakke med blandingen, og lav huller med en blyant eller pind. Placer stiklingerne i hullerne, så den afpillede del er under jordoverfladen, og tryk mediet let sammen omkring dem.
For at opretholde en høj luftfugtighed, som er afgørende for roddannelsen, skal potterne dækkes med en klar plastikpose eller placeres i et minidrivhus. Placer dem et lyst sted, men undgå direkte sollys, som kan overophede og svide stiklingerne. Hold jorden jævnt fugtig, men ikke våd. Roddannelsen kan tage flere måneder, så tålmodighed er nødvendig. Du kan tjekke for rødder ved forsigtigt at trække i en stikling; hvis du mærker modstand, er der dannet rødder.
Formering fra frø
At formere kinesisk ene fra frø er en mere tidskrævende og udfordrende proces end at bruge stiklinger, men det kan være en spændende oplevelse. Frøene fra kinesisk ene har en dobbelt dvale, hvilket betyder, at de kræver en periode med både varme og kulde for at kunne spire. Saml de modne, blålige bærkogler om efteråret. Frugtkødet skal fjernes for at frigøre frøene, hvilket kan gøres ved at mase bærrene og vaske frøene rene i vand.
Efter rensning skal frøene gennemgå en proces kaldet stratificering for at bryde dvalen. Først kræver de en varm stratificering. Bland frøene med let fugtigt sand eller spagnum i en forseglet plastikpose og opbevar dem ved stuetemperatur (ca. 20-25 °C) i 60-90 dage. Dette simulerer en sommerperiode. Det er vigtigt at kontrollere fugtigheden jævnligt og sikre, at mediet ikke tørrer ud eller bliver for vådt.
Efter den varme periode følger en kold stratificering. Flyt posen med frø og medie til et køleskab (ca. 4 °C) i yderligere 90-120 dage. Denne periode efterligner vinteren og er afgørende for at fuldføre dvalebrydningen. Denne komplekse proces er naturens måde at sikre, at frøene først spirer, når forholdene er optimale om foråret, efter at have gennemgået en fuld sæsoncyklus.
Når den kolde periode er overstået, kan frøene sås. Så dem i en veldrænet såjord i en såbakke eller potter. Dæk frøene med et tyndt lag jord, cirka deres egen tykkelse. Hold jorden fugtig og placer bakken et lyst og varmt sted. Spiringen kan være uregelmæssig og tage lang tid, fra flere uger til måneder. Når kimplanterne er store nok til at håndtere, kan de prikles om i individuelle potter og passes som unge planter.
Efterbehandling og pleje af unge planter
Efter en vellykket plantning eller omplantning er den efterfølgende pleje afgørende for, at den unge kinesiske ene kan etablere sig stærkt. Vanding er den vigtigste opgave i den første vækstsæson. Jorden omkring rodklumpen skal holdes konstant fugtig, men ikke vandmættet. En god tommelfingerregel er at tjekke jorden et par centimeter nede; hvis den føles tør, er det tid til at vande. En dyb og grundig vanding en eller to gange om ugen er langt mere effektiv end hyppige småvandinger.
For at hjælpe med at holde på jordfugtigheden, regulere jordtemperaturen og undertrykke ukrudt er det en rigtig god idé at lægge et lag barkflis eller kompost omkring plantens base. Læg et lag på 5-10 cm, men sørg for at holde materialet et par centimeter væk fra selve stammen for at undgå råd. Dette beskyttende lag vil nedbrydes over tid og tilføre jorden værdifulde organiske stoffer, hvilket yderligere forbedrer vækstbetingelserne.
Unge planter har generelt ikke brug for meget gødning, og det er vigtigt at undgå overgødskning, som kan skade de sarte nye rødder. Hvis du har plantet i en vel-forberedt jord med kompost, er yderligere gødning sandsynligvis unødvendig det første år. Hvis jorden er meget næringsfattig, kan du give en meget let dosis af en langsomt frigivende gødning til stedsegrønne planter om foråret. Følg altid anvisningerne nøje og brug mindre end anbefalet for en sikkerheds skyld.
Beskyt den unge plante mod barske vejrforhold og skadedyr. I den første vinter kan det være en fordel at beskytte planten mod hård frost og stærk vintersol med et dække af fiberdug eller grangrene. Hold også øje med skadedyr som harer eller rådyr, som kan finde på at gnave i unge planter. Et simpelt hegn eller beskyttelsesrør omkring stammen kan forhindre skader, indtil planten er blevet mere robust og mindre attraktiv for dyrene.