Laurbærkirsebær er en populær stedsegrøn plante, netop fordi den bevarer sine smukke, grønne blade gennem vinteren og dermed tilfører haven struktur og farve i en ellers gold tid. Selvom planten er hårdfør, kan vinteren stadig være en udfordrende periode, især for unge planter, planter i krukker eller dem, der er placeret på udsatte steder. Den største trussel er ofte ikke kulden i sig selv, men derimod udtørring. At forberede sine laurbærkirsebær korrekt til vinteren er derfor en afgørende investering i deres sundhed og sikrer, at de kommer smukt og ubeskadiget gennem de kolde måneder. En vellykket overvintring lægger grundlaget for en sund og kraftig vækst, når foråret igen melder sin ankomst.
Den primære udfordring for stedsegrønne planter om vinteren er den såkaldte fysiologiske tørke. Dette fænomen opstår, når jorden er frossen, hvilket forhindrer rødderne i at optage vand. Samtidig vil sol og vind fortsat få plantens blade til at fordampe vand. Denne ubalance mellem vandtab og vandoptag fører til, at bladene tørrer ud, bliver brune og dør. Disse skader, der ofte omtales som frostskader, er i virkeligheden tørkeskader og er den hyppigste årsag til, at laurbærkirsebær ser medtagne ud efter vinteren.
Forberedelserne til en succesfuld overvintring begynder allerede i efteråret. Det handler om at sikre, at planten går vinteren i møde i den bedst mulige tilstand – stærk, sund og velhydreret. Korrekt pleje gennem vækstsæsonen, især med hensyn til gødning og vanding, spiller en direkte rolle for plantens vinterhårdførhed. Ved at træffe nogle få, men vigtige, forholdsregler kan man markant reducere risikoen for vinterskader.
Denne artikel vil guide dig gennem de vigtigste aspekter af overvintring af laurbærkirsebær. Vi vil dække alt fra de afgørende forberedelser i efteråret til specifikke beskyttelsesforanstaltninger mod frost og vintersol. Vi vil også se på de særlige udfordringer, der er forbundet med at overvintre laurbærkirsebær i krukker, og endelig give råd til, hvordan man håndterer og afhjælper eventuelle skader, når foråret kommer.
Forberedelser i efteråret
En vellykket overvintring starter længe før den første frost. Allerede i sensommeren og efteråret skal du træffe beslutninger, der påvirker plantens evne til at modstå vinterens strabadser. En af de vigtigste regler er at stoppe al gødning senest i slutningen af juli eller begyndelsen af august. Gødning sent på sæsonen, især kvælstofholdig gødning, vil stimulere ny vækst. Disse nye, bløde skud vil ikke nå at modne og hærde ordentligt af, inden frosten sætter ind, hvilket gør dem ekstremt sårbare over for at fryse tilbage.
Den mest afgørende forberedelse i efteråret er at sikre, at planten er grundigt gennemvandet, inden jorden fryser. Dette gælder for alle laurbærkirsebær, men er især kritisk for nyplantede eksemplarer. Vand jorden omkring planten dybt og i flere omgange i løbet af september og oktober, hvis vejret er tørt. Dette opbygger et vandreservoir i jorden, som plantens rødder kan trække på i de perioder af vinteren, hvor jorden er tøet op. En plante, der går velhydreret ind i vinteren, har en meget større chance for at undgå udtørringsskader.
Det er også en god idé at lægge et beskyttende lag organisk materiale, såsom barkflis, løv eller grangrene, omkring plantens base. Et lag på 5-10 cm hjælper med at isolere jorden, hvilket forsinker, at den fryser til, og reducerer dybden af frosten. Dette beskytter de øverste rødder mod kulde og hjælper med at bevare jordfugtigheden. Sørg for at holde materialet et par centimeter væk fra selve stammen for at undgå at skabe et fugtigt miljø, der kan føre til råd.
Endelig bør du foretage en sidste inspektion af dine planter i efteråret. Fjern eventuelle døde eller syge grene, da de kan huse svampesporer over vinteren. Undgå dog større beskæring på dette tidspunkt, da det kan skabe åbne sår, der er sårbare over for frost. En let studsning for at fjerne enkelte vildfarne grene er acceptabelt, men den primære beskæring bør vente til foråret.
Beskyttelse mod frost og vintersol
Kombinationen af skarp vintersol og kold, tør vind er den største fjende for laurbærkirsebær om vinteren. Solen varmer bladene op og øger fordampningen, mens vinden yderligere bidrager til udtørringen. Dette er særligt problematisk i de tidlige forårsmåneder (februar/marts), hvor solen bliver stærkere, men jorden ofte stadig er frossen. Planter, der er placeret på udsatte, syd- eller vestvendte steder, er mest i fare.
For at beskytte sårbare planter kan man anvende afdækning. Skyggenet, også kendt som vækstdug eller fiberdug, er et effektivt materiale. Det spændes løst ud over planten, eventuelt over et simpelt stativ af pinde, så det ikke rører bladene direkte. Nettet reducerer solens intensitet og bremser vinden, hvilket mindsker vandtabet fra bladene markant. Afdækningen bør sættes op, når der er udsigt til en længere periode med barfrost (frost uden sne) og stærk sol, og fjernes igen, når vejret bliver mildere.
Sne er faktisk en af de bedste former for vinterbeskyttelse. Et tykt lag sne isolerer både de nederste grene og jorden omkring rødderne mod streng frost og udtørrende vinde. Hvis der falder rigeligt med sne, skal du derfor lade det ligge som en beskyttende dyne. Vær dog opmærksom på tung tøsne, som kan lægge sig på grenene og tynge dem så meget, at de knækker. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt forsigtigt at ryste sneen af grenene.
For unge og nyplantede laurbærkirsebær kan det være en særlig god idé at yde ekstra beskyttelse i de første par vintre, indtil de er fuldt etablerede. Udover at dække med net kan man placere grangrene op ad planten for at skabe skygge og læ. Disse enkle foranstaltninger kan gøre en stor forskel for plantens overlevelse og sikre, at den kommer sund og grøn ud på den anden side af vinteren.
Særlige hensyn til planter i krukker
Laurbærkirsebær, der dyrkes i krukker, er markant mere udsatte om vinteren end planter i havejorden. Rødderne i en krukke er ikke beskyttet af den store, isolerende jordmasse i haven. Derfor er rodklumpen i en krukke sårbar over for at fryse helt igennem, hvilket kan forårsage alvorlige skader på rødderne. En frossen rodklump betyder også, at planten er afskåret fra enhver vandforsyning i endnu længere perioder end planter i jorden.
Den bedste måde at beskytte krukkeplanter på er ved at isolere krukken. Man kan pakke selve krukken ind i bobleplast, tæpper eller sækkelærred for at skabe et isolerende lag. Placer krukken oven på en plade af flamingo, træklodser eller krukkefødder for at undgå direkte kontakt med den kolde jord eller fliser, hvilket forhindrer, at bunden af krukken fryser fast og blokerer for dræn. Det er vigtigt at sikre, at drænhullerne forbliver åbne, så overskydende vand fra tøvejr kan løbe væk.
En anden effektiv metode er at flytte krukken til et mere beskyttet sted. Placer den op ad en husmur, under et udhæng eller i et hjørne, hvor den er i læ for den værste vind. Et uisoleret skur, en kold garage eller et drivhus, hvor temperaturen kan holdes lige over frysepunktet, er ideelle overvintringssteder. Hvis planten overvintres et mørkt sted, skal den vandes meget sparsomt. Hvis den står et lyst og køligt sted, skal den have lidt vand med jævne mellemrum, så rodklumpen ikke tørrer helt ud.
Husk, at selv en beskyttet krukkeplante kan tørre ud i løbet af vinteren. Tjek fugtigheden i jorden på milde dage, hvor temperaturen er over frysepunktet. Hvis jorden føles tør, skal du give den en lille smule vand – nok til at fugte rodklumpen, men ikke så meget at den bliver drivvåd. At lade krukken tørre fuldstændig ud er lige så skadeligt som at lade den bundfryse.
Håndtering af skader efter vinteren
Når foråret kommer, og frosten er ovre, er det tid til at vurdere, hvordan dine laurbærkirsebær har klaret vinteren. Det er helt normalt, at der er nogle brune eller tørre blade, især hvis vinteren har været hård. Det første, du skal gøre, er at give planten en grundig vanding for at hjælpe den med at rehydrere. Fjern eventuel vinterdækning, så planten kan få lys og luft.
Vær tålmodig, før du griber saksen. Selvom nogle blade ser døde ud, kan grenene og knopperne stadig være i live. Vent til planten begynder at vise tegn på ny vækst, typisk i april eller maj. På det tidspunkt vil det være tydeligt, hvilke dele der er døde, og hvilke der skyder igen. De nye, friske skud vil vise, hvor langt tilbage du skal klippe.
Når du kan se den nye vækst, kan du beskære alle de grene, der er tydeligt døde eller stærkt beskadigede. Klip altid tilbage til lige over en levende knop eller et nyt skud. Ofte vil selv en plante, der ser meget medtaget ud, skyde kraftigt fra bunden eller fra længere nede på grenene, når den får lidt tid. En let gødning, når væksten er i gang, kan hjælpe planten med at komme sig hurtigere og sætte nye, sunde blade.
Hvis hele planten ser brun og livløs ud, kan du lave en vitalitetstest, før du giver helt op. Skrab forsigtigt lidt af barken af på en af de større grene med en negl eller en lille kniv. Hvis vævet under barken er grønt og fugtigt, er der stadig liv i grenen, og der er en god chance for, at planten vil komme sig. Hvis det er brunt og tørt, er den del af planten desværre død.
