En succesfuld overvintring er helt afgørende for banat-pæonens langsigtede sundhed og for at sikre en rigelig blomstring den følgende sommer. Heldigvis er denne pæon, ligesom de fleste staudepæoner, en yderst hårdfør plante, der er evolutionært tilpasset til at overleve kolde vintre. Faktisk er en periode med kulde en absolut nødvendighed for planten, da det er de lave temperaturer, der bryder knoppernes dvale og inducerer dannelsen af blomsteranlæg. Uden en tilstrækkelig kuldeperiode vil planten ikke blomstre. Vores opgave som gartnere er derfor ikke at beskytte den mod kulden som sådan, men snarere at sikre de rette betingelser, så den kan komme sikkert og sundt igennem hvileperioden.
Forberedelserne til vinteren starter allerede i efteråret. Den vigtigste enkeltstående handling er at klippe hele plantens top ned, efter at den første hårde frost har fået løvet til at visne. Alle stængler og blade skal skæres af helt nede ved jorden, så der kun er et par centimeter tilbage. Dette er en afgørende del af havehygiejnen, da det fjerner potentielt overvintringssted for svampesporer, især fra sygdomme som gråskimmel og pletskimmel. Det er essentielt, at alt det afklippede plantemateriale fjernes fra haven og ikke komposteres, da dette vil kunne sprede smitte til næste års nye skud.
Efter nedklipningen er det en god idé at rydde op omkring plantens base. Fjern eventuelt ukrudt og nedfaldne blade fra andre planter, så jorden er ren. Dette forbedrer luftcirkulationen og minimerer steder, hvor skadedyr som snegle kan gemme sig og overvintre. En ren og ryddelig base sikrer, at plantens krone kan tørre hurtigt, hvilket reducerer risikoen for råd i løbet af en våd vinter. Denne simple oprydning er et lille stykke arbejde i efteråret, der kan spare dig for mange problemer til foråret.
Det er også i efteråret, at man skal være opmærksom på plantedybden. I løbet af sæsonen kan jord, kompost eller barkflis have hobet sig op omkring plantens krone. Det er vigtigt at kontrollere, at pæonens “øjne” eller vækstknopper ikke er dækket af mere end de anbefalede 3-5 cm jord. Hvis de ligger for dybt, kan det forhindre blomstring. Skrab forsigtigt overskydende jord væk fra plantens centrum, så kronen ligger i den korrekte dybde inden vinteren.
Vinterdækning: Nødvendigt eller ej?
Spørgsmålet om, hvorvidt man skal vinterdække sine banat-pæoner, afhænger i høj grad af plantens alder og de lokale klimaforhold. For veletablerede, sunde planter, der har stået i haven i flere år, er vinterdækning ofte unødvendigt i et normalt dansk klima. Disse planter har et dybt og robust rodsystem, der er godt beskyttet nede i jorden, og de er fuldt ud i stand til at klare vinterfrosten uden hjælp. Naturens eget vinterdække i form af et tykt lag sne er den absolut bedste isolering, da det beskytter mod både ekstrem kulde og udtørrende vinde.
Flere artikler om dette emne
For unge, nyplantede pæoner er situationen en smule anderledes. En plante, der er blevet plantet i løbet af efteråret, har endnu ikke haft tid til at udvikle et stort og dybtgående rodsystem. Den er derfor mere sårbar over for vinterens udfordringer, især barfrost, hvor jorden er frossen i dybden uden et beskyttende snelag. For disse unge planter kan et let lag vinterdække være en rigtig god idé. Det giver en ekstra beskyttelse og sikrer, at planten får den bedst mulige start i sin nye tilværelse.
Den største trussel i en kold vinter er ofte ikke kulden i sig selv, men udtørring. Når jorden er frossen, kan plantens rødder ikke optage vand. Hvis der samtidig er sol og blæst, kan de overjordiske dele af planten (selvom de er klippet ned, er kronen stadig udsat) miste fugtighed og lide af tørkeskader. Et let, luftigt vinterdække hjælper med at holde på jordfugtigheden og beskytter kronen mod den udtørrende effekt af vintersolen og vinden. Det skaber et mere stabilt mikroklima omkring plantens mest vitale dele.
Hvis du beslutter dig for at vinterdække, er det vigtigt at gøre det på det rigtige tidspunkt. Dækket skal først lægges på, når jorden er begyndt at fryse til, typisk efter et par nætter med vedvarende frost. Hvis man dækker for tidligt, mens jorden stadig er varm og fugtig, risikerer man at skabe et ideelt miljø for svampesygdomme og råd. Man kan også risikere at tiltrække mus og andre gnavere, der søger et lunt sted at overvintre, og som kan finde på at gnave i pæonens rødder.
Egnede materialer til vinterdækning
Valget af materiale til vinterdækning er vigtigt. Materialet skal være let, luftigt og isolerende, og det må ikke blive kompakt og vandmættet i løbet af vinteren. Et af de absolut bedste materialer er granris. Grenene fra gran eller andre stedsegrønne træer danner et let og luftigt dække, der fanger sne og beskytter mod vind, uden at det klasker sammen og holder på fugten. Læg et par grene løst hen over plantens base, efter at jorden er frosset.
Flere artikler om dette emne
Et andet velegnet materiale er et lag visne blade. Det er dog vigtigt, at det er tørre blade, og at laget ikke er for tykt og kompakt. Ege- og bøgeblade er gode, da de ikke rådner så hurtigt. For at forhindre bladene i at blæse væk, kan man holde dem på plads med et par grangrene ovenpå. Undgå at bruge blade fra planter, der har været syge, som f.eks. rosenblade med stråleplet, da man kan overføre sygdomme. Brug aldrig blade fra pæonen selv.
Kompost kan også bruges som et let vinterdække, men det skal være velomsat og løst. Et tyndt lag kompost, der lægges ud omkring, men ikke ovenpå, plantens krone, kan give en smule isolering og har den fordel, at det tilfører næring til jorden, når det nedbrydes. Undgå at bruge frisk staldgødning eller andet tungt, vådt materiale direkte op ad planten, da det kan forårsage svidning eller råd i kronen.
Materialer, der absolut bør undgås, er plastik og andre tætte, ikke-åndbare materialer. At dække en pæon med plastik er en sikker måde at fremprovokere råd og svamp på, da det holder på fugten og forhindrer luftcirkulation. Ligeledes bør man undgå at bruge et tykt lag spagnum, da det kan blive meget vådt og surt, hvilket pæoner ikke bryder sig om. Princippet er at beskytte, ikke at kvæle planten.
Fjernelse af vinterdække om foråret
Lige så vigtigt som det er at lægge vinterdækket på på det rigtige tidspunkt, er det at fjerne det igen i rette tid om foråret. Dette er en balancegang. Hvis man fjerner dækket for tidligt, risikerer man, at de spæde, nye skud bliver beskadiget af sen nattefrost. Hvis man fjerner det for sent, kan skuddene blive svage, blege og ranglede, fordi de har vokset i mørke, og man risikerer at knække dem, når dækket fjernes.
Det bedste tidspunkt at fjerne vinterdækket på er, når faren for den hårdeste og mest vedvarende frost er ovre, og man kan se de første små, røde skud begynde at bryde igennem jordoverfladen. Gør det på en overskyet dag for at undgå at give de nye, sarte skud et chok ved pludselig at blive udsat for stærk sol. Fjern dækket gradvist over et par dage, hvis det er muligt. Start med at fjerne det øverste lag og vent et par dage, før du fjerner resten.
Når vinterdækket er fjernet, er det en god lejlighed til at inspicere planten. Se efter tegn på liv og tjek, om der er sunde, faste skud på vej. Fjern forsigtigt eventuelle døde plantedele eller ukrudt, der måtte have overlevet vinteren under dækket. Dette er også det perfekte tidspunkt at give planten sin årlige forårsgødning i form af et lag kompost eller en balanceret organisk gødning.
Vær forberedt på, at vejret kan være uforudsigeligt i det tidlige forår. Selvom du har fjernet det permanente vinterdække, kan der stadig komme nætter med sen frost. Hold øje med vejrudsigten. Hvis der er varslet frost, efter at skuddene er kommet godt i vej, kan det være nødvendigt at yde en midlertidig beskyttelse. En omvendt spand, en kasse eller et stykke fiberdug, der lægges over planten om aftenen og fjernes igen om morgenen, kan være nok til at redde årets blomstring fra at blive ødelagt.