Plantning og formering af hvid mistelten

At etablere hvid mistelten i haven er en proces, der kræver tålmodighed og en forståelse for plantens unikke biologi. I modsætning til de fleste andre planter, kan mistelten ikke sås i jord; den skal etableres direkte på en passende værtstræs gren. Succesraten afhænger i høj grad af valget af værtstræ, tidspunktet for podning og den korrekte håndtering af de friske bær. Det er en fascinerende proces, der efterligner den naturlige spredning, som oftest varetages af fugle som misteldroslen. At forstå og replicere denne naturlige mekanisme er nøglen til en vellykket formering.

Formering af mistelten sker udelukkende ved hjælp af frø, som findes inde i de hvide, klæbrige bær, der modnes om vinteren. Det er afgørende at bruge friske, modne bær, da deres spireevne hurtigt aftager. Bærrene bør indsamles i perioden fra sen vinter til tidligt forår, typisk i februar eller marts. Kvaliteten af bærrene er essentiel; de skal være fyldige, saftige og have en ensartet hvid farve. Tørre eller misfarvede bær vil sandsynligvis ikke spire.

Når bærrene er indsamlet, skal frøene forsigtigt presses ud. Frøet er omgivet af et meget klæbrigt frugtkød kaldet viscin. Dette klæbestof er naturens geniale mekanisme til at fæstne frøet til en gren og beskytte det mod udtørring. Det er vigtigt ikke at fjerne alt viscinet, da det spiller en afgørende rolle i de tidlige stadier af etableringen. Processen med at “så” frøet består i at klemme det ud af bærret og straks placere det på den udvalgte gren.

Den efterfølgende etablering er en langsommelig affære. Efter placeringen af frøet på grenen, vil det langsomt begynde at spire i løbet af foråret. Det første, der sker, er, at en lille grøn spire, en såkaldt hypocotyl, vokser ud og bøjer sig mod grenens overflade. Ved kontakt med barken vil spidsen danne en appressorium, en slags sugeskål, hvorfra den egentlige indtrængning i værtstræet, haustoriet, udvikles. Hele denne proces er usynlig for det blotte øje og kan tage flere måneder, og det kan vare et helt år, før man ser de første små blade.

Valg af værtstræ

Valget af det rette værtstræ er den mest kritiske faktor for en vellykket etablering af mistelten. Ikke alle træarter er lige egnede som værter. Hvid mistelten har en præference for bestemte træer, og de mest succesfulde værter er typisk frugttræer som æble og pære, samt træer som poppel, pil, lind, hvidtjørn og ahorn. Træer med tyk, grov bark, som f.eks. eg, er generelt dårlige værter for mistelten.

Det er vigtigt at vælge et sundt og veletableret træ. Et ungt eller stresset træ vil have svært ved at levere de nødvendige ressourcer til både sin egen vækst og til at understøtte en snyltende plante. Vælg et træ i god vækst, med en veludviklet krone og uden tegn på sygdomme eller skadedyrsangreb. Misteltenen vil trives bedst på et træ, der selv er i topform.

Placeringen på træet er også afgørende. Vælg en gren, der er relativt ung, typisk med en diameter på mellem 2 og 10 centimeter. Barken på yngre grene er tyndere og glattere, hvilket gør det lettere for misteltenens spire at trænge igennem. Undgå at placere frøene på selve stammen eller på meget gamle, tykke grene. En placering højt oppe i kronen, hvor der er masser af lys, er at foretrække.

Endelig bør man overveje den langsigtede effekt på værtstræet. Selvom en enkelt misteltenbusk sjældent skader et stort, sundt træ, kan mange misteltenbuske over tid svække det. Tænk over, hvor mange mistelten du ønsker at etablere på det samme træ, og planlæg placeringen med omhu. Det er bedre at starte med et par stykker og se, hvordan træet reagerer, end at overbelaste det fra starten.

Den rette procedure for “såning”

Tidspunktet for “såning” er afgørende. Den bedste periode er fra februar til april, hvor bærrene er fuldt modne, og værtstræet snart begynder sin forårsvækst. Dette giver frøet den bedste chance for at spire og etablere sig i takt med, at saftstrømmen i træet stiger. Vælg en mild, gerne lidt fugtig, dag til opgaven, da dette forhindrer det klæbrige viscin i at tørre ud for hurtigt.

Selve proceduren er enkel, men kræver omhu. Klem forsigtigt et enkelt frø ud af bærret. Placer frøet direkte på oversiden eller siden af den udvalgte gren. Tryk det let fast, så viscinet får god kontakt med barken. Det er ikke nødvendigt at skære eller ridse i barken; frøet er designet til at trænge igennem af sig selv. Faktisk kan beskadigelse af barken skabe en indgang for sygdomme.

Placer gerne flere frø på samme gren med et par centimeters mellemrum, eller på forskellige grene på samme træ. Dette øger sandsynligheden for succes, da ikke alle frø vil spire. Man kan med fordel placere frø på både nord- og sydvendte grene for at se, hvor de trives bedst. Nogle eksperter anbefaler at beskytte frøene mod fugle de første par uger med et lille net, selvom det klæbrige frugtkød i sig selv er en vis afskrækkelse.

Efter såningen er der ikke meget andet at gøre end at vente. Undgå at røre ved eller forstyrre frøene. Processen er som sagt meget langsom. Det første år vil man sandsynligvis kun se en lille fortykkelse på grenen, hvor frøet har etableret sig. Først i løbet af det andet år vil det første lille par blade typisk vise sig. Tålmodighed er den vigtigste ingrediens i denne fase.

Spiring og tidlig vækst

Når frøet er placeret korrekt, begynder den fascinerende spiringsproces. Under indflydelse af lys og temperatur vil frøet udvikle en hypocotyl. Denne lille spire vokser altid væk fra lyset og mod en mørkere overflade, hvilket i naturen sikrer, at den vokser ind mod grenen og ikke ud i luften. Denne proces kaldes negativ fototropisme og er afgørende for etableringen.

Når spidsen af hypocotylen rører barken, danner den en flad, skiveformet struktur kaldet et appressorium. Denne struktur klæber sig fast til barken og fungerer som en base, hvorfra en penetrerende “tap”, haustoriet, begynder at vokse. Haustoriet udskiller enzymer, der opløser barkens celler, og trænger mekanisk og kemisk langsomt ind mod træets ledningsvæv – kambiet.

Denne indtrængningsproces er den mest kritiske og sårbare fase. Den kan tage mange måneder, og i løbet af denne tid er spiren udsat for udtørring og angreb. Først når haustoriet har fået en solid forbindelse til værtstræets vand- og næringsforsyning (xylemet), er misteltenen etableret. Herefter vil den begynde at danne sine egne blade og stængler.

Forvent ikke en hurtig vækst. Det første par blade kan dukke op efter et helt år, og det kan tage 4-5 år, før man har en lille, genkendelig misteltenbusk. Efter dette tidspunkt vil væksten typisk accelerere, og planten vil begynde at forgrene sig og vokse sig større. I hele denne periode er det vigtigt at fortsætte med at pleje værtstræet, så det forbliver sundt og kan understøtte sin nye ledsager.

Udfordringer og løsninger

Den største udfordring ved formering af mistelten er den lave succesrate. Det er helt normalt, at kun en lille procentdel af de udsåede frø rent faktisk etablerer sig. Derfor er det en god strategi at så mange frø på flere forskellige steder og på flere forskellige træer, hvis muligt. Giv ikke op, hvis det første forsøg mislykkes; prøv igen den følgende sæson med nye, friske bær.

Fugle kan være en anden udfordring, da de kan spise de udsåede frø, før de når at spire. Selvom viscinet er klæbrigt og ikke specielt attraktivt for alle fugle, kan nogle alligevel finde på at pille i dem. Som nævnt kan en midlertidig afdækning med et fintmasket net hjælpe med at beskytte frøene i de første kritiske uger. Sørg for at fjerne nettet igen, så snart spiren begynder at udvikle sig.

En anden potentiel faldgrube er forkert timing eller brug af gamle bær. Bærrenes spireevne er kort, så brug dem så hurtigt som muligt efter indsamling. At så dem uden for den optimale periode (sen vinter/tidligt forår) kan også reducere chancerne for succes markant, da frøets spiring skal synkroniseres med værtstræets vækstcyklus. Sørg for at bærrene er fuldt modne og saftspændte.

Endelig kan værtstræets egen forsvarsmekanisme afvise den spirende mistelten. Nogle træer er i stand til at danne arvæv eller kemiske barrierer, der forhindrer haustoriets indtrængen. Dette er en af grundene til, at valget af den rette værtstræsart er så vigtigt. Hvis man oplever gentagne fiaskoer på et bestemt træ, kan det være en indikation af, at arten simpelthen ikke er en kompatibel vært, og man bør prøve på en anden træart.