Kermesbær er en hårdfør, flerårig staude, der er bemærkelsesværdigt godt tilpasset til at overleve kolde vintre. Dens overlevelsesstrategi er at lade hele den overjordiske del af planten visne helt ned med den første hårde frost, mens den overvintrer som en stor, kraftig pælerod under jorden. Denne robuste rod fungerer som et lager for energi og næringsstoffer, klar til at sende nye, kraftige skud op, så snart jorden varmer op igen om foråret. Derfor er overvintring af en etableret kermesbær i haven en utrolig ukompliceret proces, der kræver minimal indgriben fra gartneren. At forstå plantens livscyklus er nøglen til at give den den rette, simple pleje i de kolde måneder.
Den primære opgave for gartneren i forbindelse med overvintring er at beslutte, hvad man skal gøre med de døde, overjordiske stængler. Efter den første frost vil de engang så frodige stængler og blade blive sorte, visne og falde sammen. Du har grundlæggende to valgmuligheder: at fjerne dem om efteråret eller at lade dem stå vinteren over. At fjerne dem i efteråret giver et mere ryddeligt og rent udseende i vinterbedet. Det fjerner også potentielle skjulesteder for snegle og andre skadedyr, samt overvintrende svampesporer, hvilket bidrager til en bedre havehygiejne.
Hvis du vælger at fjerne stænglerne om efteråret, skal du vente, til de er helt visnet ned. Brug en skarp saks eller en lille sav til at skære stænglerne ned til få centimeter over jordoverfladen. Det afklippede plantemateriale kan bortskaffes med haveaffaldet. Det anbefales generelt ikke at kompostere det, især ikke de dele med bær, for at undgå spredning af frø og potentielle giftstoffer i komposten. Når området er ryddet, er det en god idé at markere stedet, hvor planten står, med en pind eller en etiket, så du ikke kommer til at grave i den ved et uheld under forårets havearbejde.
Den anden mulighed er at lade de visne stængler stå vinteren over. Dette kan have flere fordele. De hule stængler kan give ly og overvintringssteder for gavnlige insekter, som for eksempel mariehøns. Stænglerne kan også tilføje en vis strukturel interesse til vinterlandskabet, især når de fanger sne eller er dækket af rimfrost. Desuden kan de visne stængler hjælpe med at fange blade og sne, som danner et naturligt, isolerende dække over plantens rod. Hvis du vælger denne løsning, skal stænglerne fjernes i det tidlige forår, før de nye skud begynder at vise sig.
Uanset hvilken metode du vælger, er det en god idé at dække rodzonen med et beskyttende lag organisk materiale. Efter at have skåret stænglerne ned (eller omkring basen af de stående stængler), kan du sprede et 10-15 cm tykt lag barkflis, kompost, nedfaldne blade eller granris over området. Dette lag fungerer som en dyne, der isolerer jorden og beskytter den sovende rod mod de hårdeste frostgrader. Vinterdækket hjælper også med at moderere jordsvingninger mellem frost og tø, hvilket kan forhindre, at roden “skubbes” op af jorden.
Forberedelse til vinteren
Forberedelsen af din kermesbær til vinteren begynder allerede i sensommeren og efteråret. Det er vigtigt at lade planten følge sin naturlige cyklus og forberede sig på dvaletilstanden. Stop al gødskning senest i midten af sommeren. Sen gødskning, især med kvælstof, kan opmuntre til ny, sen vækst. Denne vækst vil være blød og saftspændt og vil ikke have tid til at hærde af, før frosten kommer, hvilket gør den ekstremt sårbar over for frostskader og kan stresse planten unødigt.
Reducer også vandingen i efteråret, medmindre der er tale om en usædvanlig tør periode. Lad planten reagere på de kortere dage og lavere temperaturer, som signalerer, at det er tid til at trække energien tilbage fra bladene og stænglerne og lagre den i roden. Den gradvise gulning og visnen af løvet er en helt naturlig og nødvendig del af denne proces. Grib ikke ind ved at vande eller gøde i et forsøg på at holde den grøn længere.
Ryd op omkring plantens base. Fjern ukrudt og nedfaldne blade fra andre træer. Dette forbedrer luftcirkulationen og fjerner potentielle skjulesteder for skadedyr, der søger et sted at overvintre. En ren base gør det også sværere for sygdomme at få fat. Det er en simpel, men effektiv del af den generelle havehygiejne, der betaler sig den følgende sæson.
Når planten er fuldstændig visnet ned efter den første hårde frost, er det tid til at træffe beslutningen om at klippe ned eller lade stå. Hvis du klipper ned, så gør det en tør dag. De hule stængler kan indeholde fugt, og det er mere behageligt at arbejde med dem, når de er tørre. En ren, skarp beskæresaks vil give et pænt snit og minimere risikoen for at beskadige kronen på roden, hvorfra næste års skud vil vokse.
Vinterdækningens rolle
Anvendelsen af et vinterdække er et af de vigtigste skridt for at sikre en problemfri overvintring, især for unge planter eller i særligt kolde klimaer. Hovedformålet med vinterdækket er ikke at holde jorden varm, men snarere at holde den konstant kold og frossen. De største skader på overvintrende stauder opstår ofte, når jorden gentagne gange fryser og tør op i løbet af vinteren. Disse cyklusser kan få jorden til at udvide og trække sig sammen, hvilket kan løfte og beskadige plantens rødder.
Et tykt lag organisk materiale fungerer som en isolerende barriere, der beskytter jorden mod de svingende lufttemperaturer. Et lag på 10-15 cm er ideelt. Gode materialer inkluderer nedfaldne blade (især ege- eller bøgeblade, da de ikke klasker sammen så let), halm, kompost, barkflis eller granris. Granris er særligt gode, da de ikke holder på for meget fugt og tillader luftcirkulation, samtidig med at de fanger sne, som er naturens bedste isoleringsmateriale.
Tidspunktet for påføring af vinterdækket er vigtigt. Vent med at lægge dækket på, til jorden er frosset let til i overfladen. Hvis du lægger det på for tidligt, mens jorden stadig er varm og fugtig, kan du skabe et ideelt miljø for svampesygdomme og tiltrække mus og andre gnavere, der søger et lunt sted at bygge rede. Ved at vente til jorden er kold, sikrer du, at planten er gået helt i dvale.
Om foråret er det lige så vigtigt at fjerne vinterdækket på det rigtige tidspunkt. Når faren for hård, vedvarende frost er ovre, og jorden begynder at tø op, skal dækket fjernes gradvist. Hvis du lader det ligge for længe, kan det forsinke jordens opvarmning og hæmme fremkomsten af de nye skud. Det kan også holde på for meget fugt omkring de nye skud, hvilket kan føre til råd. Fjern dækket over et par dage for at lade de nye skud vænne sig til lys og luft.
Overvintring af unge planter
Unge kermesbærplanter, især dem, der er plantet sent på sæsonen, er mere sårbare over for vinterens strabadser end fuldt etablerede planter. Deres rodsystem er endnu ikke så stort eller dybtgående, og de har haft mindre tid til at lagre energi. Derfor kræver de lidt ekstra omhu for at komme sikkert igennem deres første vinter. For disse planter er en omhyggelig vinterdækning ikke bare en god idé, men en essentiel del af plejen.
For en plante i sit første år er det altid anbefalelsesværdigt at klippe den ned om efteråret, efter den er visnet. Dette fjerner enhver risiko for, at de visne stængler kan fungere som en væge, der leder kulde og fugt ned til den unge rod. Efter nedklipning skal du anvende et generøst lag vinterdække, måske endda lidt tykkere end for en moden plante, op til 15-20 cm. Sørg for, at dækket dækker et område, der er lidt bredere end plantens forventede rodzone.
Det er også afgørende at sikre, at jorden omkring den unge plante er veldrænet inden vinteren. Hvis den unge plante står i et område, hvor vand har tendens til at samle sig om vinteren, er risikoen for, at roden rådner eller bliver skadet af is, meget høj. Hvis du er i tvivl, kan du overveje at grave en lille rende for at lede overskydende vand væk fra planten. En god forberedelse af plantehullet ved plantningstidspunktet er den bedste forebyggelse.
Når foråret kommer, skal du være tålmodig. Unge planter kan være lidt langsommere til at skyde frem end etablerede eksemplarer. Fjern vinterdækket forsigtigt, og hold øje med de første tegn på liv. Så snart de nye skud er synlige, kan du være sikker på, at planten har klaret vinteren. Den første vellykkede overvintring er den vigtigste; efter dette vil planten være markant mere robust og selvkørende i de kommende vintre.
Overvintring i krukker
At dyrke kermesbær i en stor krukke kan være en god løsning, især hvis man vil kontrollere dens størrelse og spredning. Overvintring i krukker udgør dog en større udfordring end i haven, fordi rødderne er meget mere udsatte for kulde. I en krukke er rodsystemet ikke beskyttet af den store, isolerende masse af havejord. Rødderne kan blive udsat for temperaturer, der er langt koldere end i jorden, og kan fryse helt igennem, hvilket kan være fatalt.
Den sikreste metode til at overvintre en kermesbær i krukke er at flytte den til et beskyttet sted, hvor temperaturen holdes lige over frysepunktet. En uopvarmet garage, et koldt drivhus, en kælder eller et skur er ideelle steder. Planten er i dvale og har ikke brug for lys. Klip planten ned til 10-15 cm, før du flytter den. Jorden i krukken skal holdes let fugtig gennem vinteren – den må hverken tørre helt ud eller være våd. En let vanding en gang om måneden er normalt tilstrækkeligt.
Hvis du ikke har mulighed for at flytte krukken, kan du forsøge at overvintre den udendørs med grundig isolering. Vælg den mest beskyttede placering, du kan finde, for eksempel op ad en husmur og i læ for de koldeste vinde. Isoler selve krukken ved at pakke den ind i bobleplast, tæpper eller sækkelærred. Placer krukken oven på en plade af flamingo eller et par stykker træ for at isolere den fra den kolde jord. Fyld eventuelt en større kasse med blade eller halm og placer krukken i midten.
Dæk også jordoverfladen i krukken med et tykt lag barkflis eller blade for at beskytte toppen af roden. Det er vigtigt at sikre, at krukken stadig kan dræne, så den ikke fyldes med vand, der kan fryse til en solid isblok. Vinterregn og tøsne kan hurtigt gøre jorden vandmættet. Ved at vippe krukken let eller sikre at drænhullerne er frie, kan du mindske denne risiko. Overvintring i krukker kræver mere arbejde, men kan lykkes med den rette forberedelse.
