Sankthansurt er en exceptionelt hårdfør staude, der er perfekt tilpasset til at overleve og trives i det danske klima. Dens evne til at klare vinterens kulde og frost uden behov for særlig beskyttelse er en af dens mest værdsatte egenskaber. Plantens livscyklus er designet til at gå i dvale under jorden, mens de overjordiske dele visner tilbage. Denne naturlige proces betyder, at overvintring af sankthansurt er en meget ukompliceret opgave for gartneren. Faktisk handler den bedste overvintringsstrategi ofte om at gøre så lidt som muligt og lade naturen gå sin gang. At forstå plantens dvaleperiode og de små forberedelser, der kan hjælpe den på vej, vil sikre, at den kommer stærkt tilbage hvert forår.
Når efteråret sætter ind, og dagene bliver kortere og koldere, begynder sankthansurt at forberede sig på vinteren. Plantens vækst stopper, og energien trækkes fra blade og stængler ned i det overvintrende rodsystem. De store, kødfulde blade vil gradvist gulne og falde af, mens blomsterhovederne tørrer ind og antager en smuk, mørkebrun farve. Denne proces er helt naturlig og et tegn på, at planten går i dvale. Det er vigtigt ikke at fjerne de visnende dele for tidligt, da planten genbruger næringsstofferne fra dem.
Mange gartnere vælger at lade de visne stængler og frøstande stå på planten hele vinteren. Dette har flere fordele. For det første skaber de en smuk og interessant struktur i den ellers bare vinterhave, især når de dækkes af et lag rimfrost eller et let drys sne. De fungerer som en visuel påmindelse om havens liv, selv i den koldeste tid. Denne praksis tilføjer et æstetisk element, som mange sætter stor pris på i vinterlandskabet.
For det andet har de stående stængler en praktisk funktion. De hjælper med at fange faldne blade og sne omkring plantens base, hvilket skaber et naturligt, isolerende dække over kronen. Dette lag beskytter de underjordiske vækstknopper mod den hårdeste barfrost. Desuden kan de hule stængler og de mange små frø i blomsterhovederne tilbyde ly og en værdifuld fødekilde for småfugle og gavnlige insekter i løbet af de magre vintermåneder, hvilket bidrager positivt til havens biodiversitet.
Forberedelse til vinteren
Forberedelsen af sankthansurt til vinteren er minimal, da planten i høj grad klarer sig selv. Den vigtigste forberedelse sker allerede ved plantningen: at sikre, at planten står i veldrænet jord. Vinterfugtighed er en langt større fjende for sankthansurt end kulde. Rødder, der står i kold, våd jord, er meget sårbare over for at rådne eller tage skade af frost. En veldrænet placering sikrer, at overskydende vand fra efterårets regn og vinterens tøsne kan løbe væk.
Når efteråret kommer, er det vigtigt at stoppe med al gødning senest midt på sommeren. Gødning sent på sæsonen kan opmuntre til ny, sen vækst, som ikke vil nå at modne, før frosten kommer. Denne bløde, umodne vækst er ekstremt sårbar over for frostskader og kan skabe indgange for sygdomme. Lad planten følge sin naturlige cyklus og hærde af i god tid inden vinteren.
Vandingen skal også reduceres betydeligt om efteråret. Når temperaturen falder, og væksten aftager, falder plantens vandbehov drastisk. Lad jorden tørre ud og undgå at holde den fugtig. For planter i haven er efterårsregnen som regel mere end rigeligt. For planter i krukker er det især vigtigt at være tilbageholdende med vand for at undgå, at jorden er vandmættet, når frosten sætter ind.
En sidste lille opgave kan være at rydde op omkring plantens base. Fjern ukrudt og eventuelt store bunker af våde, nedfaldne blade fra andre træer, som kan lægge sig tungt over plantens krone og skabe et alt for fugtigt miljø. Et let lag af plantens egne tørre stængler og blade, som fanges naturligt, er derimod kun en fordel. Den primære forberedelse handler altså om at sikre gode dræningsforhold og derefter lade planten være i fred.
Beskæring før eller efter vinteren?
Et af de mest almindelige spørgsmål er, hvornår man skal klippe de visne stængler ned: om efteråret eller om foråret? Der er argumenter for begge metoder, men de fleste erfarne gartnere hælder til at vente til foråret. Som tidligere nævnt giver det at lade stænglerne stå vinteren over både æstetiske og økologiske fordele. Den smukke vinterstruktur og støtten til dyrelivet er stærke argumenter for at lade dem være.
Den beskyttende effekt af de gamle stængler er også værd at fremhæve. De beskytter ikke kun kronen mod kulde, men de markerer også tydeligt, hvor planten er placeret. Dette kan forhindre, at man ved et uheld kommer til at træde på de nye, skøre skud, når de begynder at spire tidligt på foråret, eller at man glemmer plantens placering og graver i den ved en fejl under forårets havearbejde.
Hvis du alligevel foretrækker et mere ryddeligt udseende i haven om vinteren, kan du godt klippe stænglerne ned om efteråret, efter at den første hårde frost har fået planten til at visne helt tilbage. Klip stænglerne ned til omkring 5-10 centimeter over jorden. Undlad at klippe dem helt ned til jordniveau, da de små stubbe kan hjælpe med at beskytte kronen en smule og opsamle lidt isolerende sne.
Den ideelle timing for forårsbeskæring er, når du ser de første tegn på ny vækst ved plantens base. De små, nye rosetter af blade er et tydeligt signal om, at planten er vågnet fra sin dvale. På dette tidspunkt kan du klippe alle de gamle, tørre stængler fra sidste år helt ned til jorden med en skarp saks. Dette rydder vejen for de nye skud, giver dem masser af lys og luft og giver planten et rent og friskt udseende til den nye sæson.
Overvintring i krukker
Sankthansurt, der dyrkes i krukker, er en smule mere sårbar over for vinterkulde end planter i jorden. I et havebed er rødderne beskyttet af den store jordmasse omkring dem, som isolerer mod de værste temperaturudsving. I en krukke er rødderne kun adskilt fra den kolde luft af krukkens væg, og de er derfor mere udsatte for at fryse igennem. Derfor kan det være nødvendigt med lidt ekstra beskyttelse for krukkeplanter.
Den største fare for krukkeplanter om vinteren er kombinationen af fugt og frost. Hvis jorden i krukken er våd, når frosten kommer, vil vandet udvide sig, når det fryser til is. Dette kan sprænge både plantens rødder og selve krukken, især hvis den er lavet af terracotta. Derfor er det afgørende at sikre, at jorden er relativt tør, inden vinteren for alvor sætter ind. Flyt krukken til et sted, hvor den er beskyttet mod den værste vinterregn, for eksempel under et tagudhæng eller op ad en husmur.
For at give ekstra isolering til rødderne kan du pakke selve krukken ind. Materialer som bobleplast, gamle tæpper eller hessian kan vikles omkring krukken for at skabe et isolerende lag. En anden metode er at placere den mindre krukke ned i en større krukke og fylde mellemrummet med isolerende materiale som halm, blade eller lecakugler. Sørg for at krukkens drænhuller ikke er blokerede, så eventuelt overskydende vand stadig kan slippe ud.
Alternativt kan du flytte krukkerne til et uopvarmet, beskyttet sted som en kold garage, et skur eller et koldt drivhus. Her vil de være beskyttet mod de hårdeste frostgrader og den kolde vind. De har ikke brug for lys, da de er i dvale, og de skal ikke vandes i løbet af vinteren. Når foråret nærmer sig, og faren for hård frost er ovre, kan du flytte dem ud i haven igen og klippe de gamle stængler ned for at gøre plads til ny vækst.
