En vellykket etablering af et kvædetræ starter med omhyggelig planlægning af plantningen og en god forståelse for formeringsmetoder. At vælge det rette tidspunkt, den ideelle placering og at forberede jorden korrekt er fundamentale skridt, der lægger grunden for et sundt og produktivt træ i mange år fremover. Ligeledes er kendskab til formeringsteknikker essentielt for den entusiastiske gartner, der ønsker at udvide sin samling eller dele denne særlige plante med andre. Denne artikel vil guide dig gennem de vigtigste processer inden for plantning og formering af kvæde, fra forberedelse af plantehullet til valg af den mest passende formeringsmetode. En korrekt udført plantning sikrer, at træet hurtigt etablerer sig og udvikler et stærkt rodsystem, hvilket er afgørende for dets fremtidige trivsel.
Det ideelle tidspunkt at plante et kvædetræ på er i efteråret, fra oktober til november, eller i det tidlige forår, fra marts til april. Efterårsplantning giver træet mulighed for at etablere et grundlæggende rodsystem over vinteren, så det er klar til at vokse kraftigt, når foråret kommer. Forårsplantning er at foretrække i områder med meget kolde eller våde vintre, da det beskytter det unge træ mod de hårdeste betingelser. Uanset tidspunktet er det vigtigt at plante, når træet er i dvale og jorden ikke er frossen eller vandmættet. Vælg altid en sund, veludviklet plante fra en anerkendt planteskole for at sikre den bedste start.
Forberedelsen af plantehullet er et kritisk skridt, der ikke bør undervurderes. Hullet skal graves mindst dobbelt så bredt som rodklumpen og lige så dybt, så rødderne nemt kan sprede sig ud i den omkringliggende jord. Løsn jorden i bunden og siderne af hullet med en greb for at bryde eventuel komprimeret jord op. Hvis jorden er meget leret eller sandet, er det en god idé at blande den opgravede jord med en god mængde velomsat kompost eller organisk materiale. Dette forbedrer jordstrukturen, drænet og næringsindholdet, hvilket giver rødderne optimale vækstbetingelser.
Selve plantningen skal udføres omhyggeligt. Placer træet i midten af hullet og sørg for, at podestedet (den fortykkede del nederst på stammen, hvor sorten er podet på grundstammen) er mindst 10 centimeter over jordoverfladen. Dette er afgørende for at forhindre, at sorten selv slår rødder, hvilket ville underminere grundstammens egenskaber. Fyld hullet op med den forbedrede jord, og tryk den let til omkring rødderne for at fjerne luftlommer. Vand derefter grundigt med mindst 10-20 liter vand for at sikre god kontakt mellem rødder og jord.
Efter plantningen er det en god idé at placere en solid opbindingspæl ved siden af træet for at give støtte mod vind i de første par år. Pælen bør placeres i hullet før træet for at undgå at beskadige rødderne. Bind træet til pælen med et bredt, fleksibelt bindebånd, der ikke gnaver sig ind i barken, og efterlad lidt plads til, at stammen kan bevæge sig og blive stærkere. Afslutningsvis kan et lag barkflis omkring træets base hjælpe med at holde på fugtigheden og undertrykke ukrudt, men husk at holde flisen væk fra selve stammen.
Valg af placering og jordbund
Valget af den rette placering er afgørende for kvædetræets langsigtede sundhed og frugtsætning. Kvæder elsker sol og varme og kræver en placering, hvor de modtager fuld sol i mindst seks til otte timer om dagen. En solrig placering fremmer ikke kun modningen af frugterne og udviklingen af deres karakteristiske aroma, men hjælper også med at holde bladene tørre, hvilket reducerer risikoen for svampesygdomme som skurv og meldug. En placering op ad en syd- eller vestvendt mur kan være ideel, da muren akkumulerer varme og giver læ.
Træet bør også beskyttes mod kraftig og vedvarende vind. Vinden kan beskadige de store, velduftende blomster om foråret og forstyrre bestøvningen, hvilket resulterer i en dårligere frugtsætning. Senere på sæsonen kan kraftig vind rive de tunge frugter af grenene for tidligt. En hæk, et hegn eller andre bygninger kan yde den nødvendige beskyttelse. Vær dog opmærksom på ikke at plante træet i en frostlomme, som er lavtliggende områder, hvor kold luft samler sig, da sen forårsfrost kan ødelægge blomsterne.
Jordbunden er fundamentet for træets vækst, og kvæder trives bedst i en dyb, næringsrig og veldrænet jord. De er relativt tolerante, men foretrækker en lerholdig muldjord med en neutral til let sur pH-værdi. Det er afgørende at undgå jorde, der er permanent våde eller har tendens til at stå under vand. Dårligt dræn kan føre til iltmangel i rødderne og forårsage alvorlige sygdomme som rodråd, hvilket i sidste ende kan slå træet ihjel. Før plantning kan tung lerjord forbedres med grus og kompost for at øge dræningsevnen.
Før du træffer den endelige beslutning om placering, er det værd at overveje træets fulde størrelse. Kvædetræer bliver typisk 4-6 meter høje og brede, afhængigt af sorten og grundstammen. Sørg for, at der er tilstrækkelig plads omkring træet til, at det kan udvikle sin naturlige form uden at komme i konflikt med bygninger, ledninger eller andre planter. God plads sikrer også tilstrækkelig luftcirkulation omkring træet, hvilket er endnu en vigtig faktor i forebyggelsen af sygdomme.
Formering ved stiklinger
Formering af kvæde ved hjælp af stiklinger er en populær og relativt enkel metode til at skabe nye planter, der er genetisk identiske med moderplanten. Den bedste type stiklinger er træagtige stiklinger, som tages i dvaleperioden fra sen efterår til sen vinter, efter bladene er faldet af. Vælg sunde, etårige skud, der er cirka blyantstykke. Skuddene skal være lige, modne og fri for tegn på sygdom eller skader. Det er vigtigt at bruge en skarp og ren beskæresaks for at undgå at knuse vævet.
Forberedelsen af stiklingerne er et nøgletrin. Klip de udvalgte skud i sektioner på cirka 20-30 centimeters længde. Lav et lige snit lige under en knop i bunden og et skråt snit lige over en knop i toppen. Det skrå snit i toppen hjælper dig med at huske, hvilken ende der skal opad, og det forhindrer vand i at samle sig på snitfladen. Fjern eventuelle resterende blade eller sideskud. For at øge chancen for roddannelse kan bunden af stiklingerne dyppes i et roddannelseshormonpulver.
Stiklingerne kan plantes direkte på deres blivende sted eller i en forberedet stiklingebed eller dybe potter. Jorden skal være veldrænet og sandet for at forhindre råd. Stik stiklingerne i jorden, så cirka to tredjedele af deres længde er under jorden, og kun to til tre knopper er synlige over overfladen. Sørg for, at jorden er fast omkring stiklingerne for at sikre god kontakt. Hvis du planter flere stiklinger, skal der være en afstand på omkring 15-20 centimeter mellem dem.
Gennem vinteren og foråret er det vigtigt at holde jorden jævnt fugtig, men ikke våd. Ukrudt skal fjernes regelmæssigt, da det konkurrerer med stiklingerne om vand og næring. I løbet af foråret og sommeren skulle stiklingerne begynde at udvikle rødder og nye skud. Lad dem vokse uforstyrret det første år for at udvikle et stærkt rodsystem. Den følgende efterår kan de nye planter forsigtigt graves op og plantes på deres endelige voksested i haven.
Formering ved podning
Podning er den mest almindelige kommercielle metode til formering af kvæder og anvendes for at sikre, at den nye plante har præcis de samme frugtegenskaber som den ønskede sort. Metoden involverer at sammenføje en kvist (podegrenen) fra den ønskede sort med en grundstamme, som er en ung plante, der primært er valgt for sine gode rodegenskaber og vækstkraft. Grundstammen bestemmer træets endelige størrelse og dets tilpasningsevne til forskellige jordtyper. For kvæde anvendes ofte grundstammer fra kvæde (Cydonia) eller tjørn (Crataegus).
Den mest anvendte podningsteknik for kvæde er kopulation eller pisk-og-tunge-podning, som udføres i det sene vinter eller tidlige forår, inden knopperne bryder. Denne teknik kræver, at grundstammen og podegrenen har samme tykkelse. Der laves et langt, skråt snit på både grundstammen og podegrenen, og derefter et lille lodret snit i hver snitflade for at skabe en “tunge”, der låser de to dele sammen. Det er afgørende, at kambiumlaget (det grønne vækstlag lige under barken) på de to dele er i tæt kontakt, da det er her, de vil vokse sammen.
Efter sammenføjningen skal podestedet bindes stramt sammen med podebånd, bast eller en speciel podeelastik for at holde de to dele fast og forhindre udtørring. Hele samlingen, inklusiv spidsen af podegrenen, forsegles derefter omhyggeligt med podevoks. Dette beskytter såret mod infektioner og forhindrer fugttab, indtil de to dele er vokset helt sammen. Den podede plante skal derefter passes omhyggeligt og holdes i et beskyttet miljø, indtil den viser tegn på ny vækst.
Når podningen er lykkedes, vil knopperne på podegrenen begynde at bryde og vokse. Det er vigtigt løbende at fjerne eventuelle skud, der vokser frem fra grundstammen under podestedet, da disse vil konkurrere med og potentielt overtage den ønskede sort. Podning kræver præcision, øvelse og skarpt værktøj, men det er en meget givende teknik, der giver fuld kontrol over den fremtidige plantes egenskaber og er den eneste sikre måde at formere specifikke navngivne sorter på.
Andre formeringsmetoder
Udover stiklinger og podning findes der andre, mindre almindelige metoder til at formere kvæde. En af disse er aflægning, som er en simpel og pålidelig metode, især for buskagtige kvædesorter. Metoden indebærer at bøje en lavthængende, fleksibel gren ned til jorden, så en del af den er i kontakt med jorden. Grenen holdes på plads med en krog eller en sten. Det er en god idé at lave et lille snit eller fjerne en ring af bark på den del af grenen, der er i kontakt med jorden, for at stimulere roddannelse.
Når grenen er fastgjort, dækkes den nedbøjede del med jord, mens spidsen af grenen lades fri til at vokse opad. Jorden omkring aflæggeren skal holdes fugtig gennem hele vækstsæsonen. Over tid vil den del af grenen, der er under jorden, udvikle sit eget rodsystem. Processen tager typisk et til to år. Når aflæggeren har dannet et tilstrækkeligt stort og sundt rodsystem, kan den klippes fri fra moderplanten og plantes som en selvstændig ny plante.
Formering fra frø er en anden mulighed, men det er vigtigt at være opmærksom på, at planterne ikke bliver sortsægte. Dette betyder, at det resulterende træs frugter sandsynligvis vil være forskellige fra og ofte af ringere kvalitet end den frugt, frøet kom fra. Frøformering bruges primært i forædlingsarbejde for at skabe nye sorter eller til at producere grundstammer til podning. Frøene kræver en kuldeperiode (stratificering) for at spire. De kan sås i efteråret i en koldbænk eller opbevares fugtigt i køleskabet i et par måneder før såning om foråret.
Rodstiklinger er en fjerde, mindre anvendt metode. Denne teknik fungerer bedst på planter, der naturligt danner rodskud. I dvaleperioden kan man forsigtigt grave et stykke af en sund rod op, som er cirka blyantstykkelse. Roden skæres i 5-10 cm lange stykker. Stykkerne kan plantes vandret i en potte eller en kasse med sandet jord og dækkes med et tyndt lag jord. Med tiden vil nye skud vokse frem fra rodstykkerne. Selvom det ikke er den mest almindelige metode for kvæde, kan det være en alternativ måde at skabe nye planter på.
