Fresia, denne duftende og farverige blomst med oprindelse i Sydafrika, har allerede erobret hjerterne hos mange haveentusiaster. Dette er ikke tilfældigt, da dens yndefulde udseende, langvarige blomstring og karakteristiske søde duft alle er lige fængslende. Selvom pasning af fresia kræver en vis opmærksomhed og ekspertise, kan enhver med den rette viden succesfuldt dyrke sunde, rigtblomstrende planter. I denne artikel vil vi grundigt udforske hvert vigtigt skridt i fresiadyrkning, fra valg af knolde til afskæring af blomster og overvintring af knoldene. Vores mål er at levere al den nødvendige information, så vores læsere også kan opleve glæden ved at dyrke fresiaer og beundre skønheden ved disse vidunderlige planter.
Fresia tilhører Irisfamilien (Iridaceae) og blev opkaldt efter den tyske botaniker og læge Friedrich Heinrich Theodor Freese. I sit naturlige habitat i Kapregionen i Sydafrika tilpassede den sig et klima med vinterregn og sommertørke, hvilket også bestemmer dens dyrkningskrav. Det er vigtigt at forstå disse grundlæggende biologiske karakteristika for at give planten optimale betingelser. Takket være forædlernes arbejde findes der i dag utallige fresiasorter i forskellige farver og former, blandt hvilke enhver kan finde en, der passer til deres have eller hjem. Sortimentet spænder fra enklere, enkeltblomstrende typer til fyldte sorter med flæsede kronblade.
Mange kender og elsker fresia som en afskåren blomst, da dens holdbarhed og intense duft gør den til et populært element i buketter og dekorative arrangementer. Det er dog værd at vide, at vi med passende pleje kan nyde dens blomster i lang tid i vores haver eller endda dyrket i krukker. Fresia tilbyder ikke kun æstetisk nydelse, men kan også bidrage til havens biodiversitet ved at tiltrække bestøvende insekter. I denne pasningsvejledning vil vi også behandle, hvordan man forlænger blomstringsperioden og levetiden for afskårne blomster.
Nøglen til succesfuld fresiadyrkning ligger i opmærksomhed på detaljer, herunder den korrekte plantedybde, regulering af vandforsyning og overvintringsforhold. Selvom det for nogle kan være en udfordring at holde knoldene intakte i hvileperioden, kan denne opgave også let klares ved at lære de korrekte teknikker. Vi håber, at denne omfattende vejledning vil hjælpe med at fjerne enhver tvivl relateret til fresiadyrkning og opmuntre så mange mennesker som muligt til at gå i gang med at dyrke denne vidunderlige blomst. Forbered dig på en duftende og farverig rejse ind i fresiaernes verden!
Fresiaens botaniske egenskaber
Slægten Fresia omfatter cirka 16-20 arter, der alle stammer fra den sydlige del af Afrika, specifikt Kap Flora Regionen. Disse er flerårige urteagtige planter, der udvikler sig fra karakteristiske underjordiske lagringsorganer kaldet knolde. En knold er faktisk en modificeret, opsvulmet underjordisk stængelbase, der lagrer næringsstoffer og gør det muligt for planten at overleve ugunstige perioder. Disse knolde er koniske eller afrundede i formen og er beskyttet af en fibrøs, tør hinde (ydre dække). Hvert år dannes en ny knold oven på den gamle, mens den nederste gradvist visner.
Fresiaens blade er smalle, sværdformede, typisk klart grønne og arrangeret vifteformet på den korte, overjordiske stængel. Bladenes længde kan variere afhængigt af sorten og vækstbetingelserne, men ligger normalt mellem 10 og 30 cm. Plantens habitus er generelt løs og yndefuld, hvilket bidrager til dens elegante udseende. Det er vigtigt at bemærke, at bladenes sundhed og integritet er afgørende for fotosyntesen, som leverer energien til blomstring og udvikling af den nye knold.
Den mest karakteristiske og højt værdsatte del af fresiaer er deres blomsterstand. Blomsterne sidder i en ensidig aks, teknisk set en skrueformet kvast, som bæres på en slank, ofte grenet stængel kendt som et skaft. Denne opstilling, hvor blomsterne åbner sig sekventielt langs den ene side af stænglen, gør planten særligt iøjnefaldende. En enkelt stængel kan typisk bære 5-10 blomster, eller endnu flere, som åbner sig gradvist nedefra og op, hvilket sikrer en lang blomstringsperiode.
De enkelte blomster er tragtformede og zygomorfe, hvilket betyder, at de har bilateral symmetri (de kan kun deles i to lige store halvdele af ét plan). Hver blomst består af seks tepaler (udifferentierede kronblade og bægerblade), der er sammensmeltede ved basis for at danne et rør. Blomsternes farve er ekstremt forskelligartet, lige fra hvid, gul, orange, pink og rød til forskellige nuancer af lavendel, lilla og blå, ofte med kontrasterende markeringer i svælget. Mange sorter er intenst duftende og udsender en sød, ofte citrusagtig duft, hvilket er en af deres vigtigste attraktioner.
Valg af sorter og farver
Forædling af fresiaer har en lang historie, hvilket har resulteret i et ekstremt bredt udvalg af sorter og farver, der er tilgængelige for gartnere i dag. De oprindelige vilde arter, såsom Freesia refracta (med hvide eller gulliggrønne blomster og en stærk duft) eller Freesia corymbosa, tjente som grundlag for at skabe moderne hybrider. Disse hybrider, ofte omtalt som Freesia x hybrida, kombinerer de ønskelige træk fra forskellige forældrearter, såsom større blomsterstørrelse, en rigere farvepalet og længere holdbarhed i vasen. Forædlere arbejder løbende på at udvikle nye sorter, der er endnu mere modstandsdygtige eller har et mere unikt udseende.
Fresiasorter kan grupperes efter flere kriterier, såsom blomsterfarve, blomsterstørrelse eller blomsterstruktur. Måske de mest populære er de klassiske ensfarvede sorter, som den snevide ‘Alba’, den solgule ‘Buttercup’, den ildrøde ‘Red Lion’ eller den dyblilla ‘Blue Heaven’. Derudover findes der også tofarvede eller flerfarvede sorter, hvor kronbladenes kanter eller svælgområdet har en anden nuance, hvilket skaber en spændende kontrast. Disse mere karakteristiske sorter kan give en unik atmosfære til blomsterbede eller buketter.
Baseret på blomsterstruktur skelner vi mellem enkeltblomstrende og dobbeltblomstrende fresiaer. Enkeltblomstrende repræsenterer et mere naturligt, yndefuldt udseende, mens dobbeltblomstrende, hvor nogle af støvdragerne er omdannet til kronbladlignende strukturer, kan prale af fyldigere, næsten roselignende blomsterhoveder. Populære dobbeltblomstrende sorter inkluderer ‘Double White’, ‘Rosalinde’ (pink) eller ‘Volante’ (orange). Når du vælger, er det værd at overveje den påtænkte anvendelse: langstilkede, storblomstrede sorter er ideelle som afskårne blomster, mens kortere, mere kompaktvoksende sorter kan være mere velegnede til krukker eller kantbede.
Ved valg af farver kan ikke kun personlig smag, men også harmoni med andre planter i haven være en vigtig overvejelse. Varme farver som gul, orange og rød skaber en levende, munter stemning, mens køligere nuancer som blå, lilla og hvid formidler en roligere, mere elegant atmosfære. Ved at kombinere fresiaer i forskellige farver kan der skabes spektakulære og harmoniske blomstergrupper. Ved køb tilrådes det at vælge sunde knolde fra pålidelige kilder for at sikre en vellykket dyrkning og rigelig blomstring.
Optimal plantetid og metode
Den optimale tid til plantning af fresiaknolde afhænger i høj grad af, om de er beregnet til udendørs- eller krukkeplantning, og af de fremherskende klimatiske forhold. På grund af fresiaers følsomhed over for frost er den tidligst anbefalede tid til udendørs plantning i tempererede klimaer efter, at den sidste forårsfrost er overstået, normalt fra slutningen af april til midten af maj. Hvis tidligere blomstring ønskes, kan knolde forspires indendørs i krukker fra marts, på et frostfrit, lyst sted, og derefter plantes ud, når vejret er gunstigt. Det er vigtigt, at jordtemperaturen når mindst 10-12°C (50-54°F) på plantetidspunktet.
Til krukkeplantning kan timingen være mere fleksibel, da planter lettere kan beskyttes mod ugunstige vejrforhold. For vinter- eller tidlig forårsblomstring kan knolde plantes om efteråret, i september-oktober, og dyrkes på et lyst, køligt (10-15°C eller 50-59°F) sted. I dette tilfælde kan blomstring forventes cirka 10-12 uger efter plantning. Fresiaer trives særligt godt i drivhuse eller udestuer, hvor temperatur og fugtighed bedre kan kontrolleres.
Selve planteprocessen kræver omhyggelig forberedelse. Fresiaknolde skal placeres i den forberedte jord med den spidse ende opad. Plantedybden er generelt to til tre gange knoldens højde, hvilket betyder ca. 5-7 cm (2-3 tommer). Hvis de plantes for overfladisk, kan planterne være ustabile, mens de, hvis de plantes for dybt, kan spire langsommere og give svagere blomstring. Afstanden mellem de enkelte knolde skal være mindst 5-10 cm (2-4 tommer) for at give tilstrækkelig plads til vækst og passende luftcirkulation.
Efter plantning vandes jorden grundigt, men forsigtigt, så jorden omkring knoldene bliver godt fugtet for at fremme rodslagning. I den indledende periode skal du undgå overvanding, da stillestående vand kan få knoldene til at rådne. Til udendørs plantning tilrådes det at markere plantestedet for let at finde planterne senere og for at undgå at beskadige de fremspirende skud under lugning. Korrekt planteteknik lægger grunden til sund fresiaudvikling og rigelig blomstring.
Forberedelse og valg af egnet jord
En af de grundlæggende forudsætninger for succesfuld fresiadyrkning er at sørge for jord af passende kvalitet og struktur. Disse planter foretrækker veldrænet, løs jord, der er rig på næringsstoffer. Alt for tung, leret jord er ikke ideel, da den har tendens til at tilbageholde vand, hvilket kan føre til knoldråd. Omvendt tørrer alt for sandet jord hurtigt ud og kan ikke tilstrækkeligt fastholde næringsstoffer, så den kræver også forbedring.
Jordforberedelse bør ideelt set begynde et par uger før plantning. Til udendørs plantning skal det udpegede område graves eller løsnes dybt, mindst 20-30 cm (8-12 tommer). Dette forbedrer jordens luftning og vandgennemtrængelighed. Under gravningen fjernes ukrudt og større sten. Hvis jorden er for tung, iblandes velomsat kompost, sand eller perlite for at forbedre dens struktur. Disse materialer hjælper med at forhindre vandstagnation og giver den nødvendige luft til rødderne.
For at øge jordens næringsindhold tilrådes det at iblande organisk materiale, såsom velmodnet staldgødning eller kompost, under forberedelsen. Undgå at bruge frisk, ukomposteret gødning, da det kan beskadige unge rødder og fremme spredning af patogener. Organisk materiale forsyner ikke kun planter med næringsstoffer, men forbedrer også jordens vandholdende evne og porøse struktur. Med hensyn til jordens pH foretrækker fresiaer et let surt til neutralt medium (pH 6,0-7,0).
Til krukkeplantning anvendes en god kvalitet, universal pottejord, som kan forbedres yderligere ved at tilsætte lidt sand eller perlite for bedre dræning. Det er vigtigt, at krukken har drænhuller i bunden, så overskydende vand frit kan løbe væk. Et lag lecakugler eller grus kan også placeres i bunden af krukken for at forbedre dræningen. Omhyggeligt forberedt og udvalgt jord giver fresiaer optimale vækstbetingelser, hvilket bidrager til udviklingen af et sundt rodsystem og rig blomstring.
Krav til lys og temperatur
Fresiaer er lyselskende planter, hvilket betyder, at de kræver masser af sollys for rigelig blomstring og sund udvikling. Mindst 6 timers direkte sollys om dagen er ideelt for dem. Hvis de plantes et mere skyggefuldt sted, kan deres stængler blive aflange (etiolerede), blomstringen kan være mere sparsom, og blomsterfarven er muligvis ikke så intens. For fresiaer dyrket i krukker, vælg en solrig vindueskarm eller terrasse, hvor de vil modtage tilstrækkeligt lys.
Temperatur er også en afgørende faktor i fresiaens livscyklus. For knoldspiring og vegetativ vækst er den optimale dagtemperatur omkring 18-22°C (64-72°F), mens en lidt køligere nattemperatur på 10-15°C (50-59°F) er ideel. For blomsterinduktion, dvs. dannelsen af blomsterknopper, er en køligere periode dog nødvendig, hvor temperaturen ligger mellem 8-12°C (46-54°F) i flere uger. Dette efterligner vinterperioden i deres naturlige habitat.
I blomstringsperioden foretrækker fresiaer moderat varme temperaturer mellem 15-20°C (59-68°F). Alt for høje temperaturer, især kombineret med lav luftfugtighed, kan forkorte blomstringstiden og føre til hurtigere visnen af blomsterne. Undgå at holde planter på trækfulde steder eller udsætte dem for pludselige temperaturudsving, da dette kan stresse planten. Balancerede temperaturforhold bidrager til blomsternes holdbarhed og duftens intensitet.
I slutningen af vækstsæsonen, efter at bladene er gulnede og visne, går knoldene i dvale. I denne periode kræver knoldene varme, tørre forhold for korrekt modning og forberedelse til næste sæson. Dette cykliske mønster af vekslende køligere og varmere perioder er afgørende for succesfuld blomstring af fresiaer år efter år. Derfor er nøjagtig viden om og tilvejebringelse af lys- og temperaturkrav af fundamental betydning ved dyrkning af disse vidunderlige blomster.
Vanding og luftfugtighed
Fresiaers vandbehov varierer afhængigt af plantens udviklingsstadium, så vanding bør altid tilpasses aktuelle behov. Efter plantning og indtil spiring vandes knoldene kun moderat for at forhindre råd. Når de første skud viser sig, og væksten begynder, øges vandmængden gradvist. De kræver den mest intensive vandforsyning i perioden før og under blomstring, hvor jorden skal holdes konstant let fugtig.
Det er vigtigt, at det øverste jordlag får lov til at tørre let ud mellem vandingerne for at undgå vandstagnation, hvilket kan føre til rodkvælning og svampesygdomme. Til vanding anvendes helst stuetempereret, blødt vand, såsom regnvand eller postevand, der har stået. Vanding tidligt om morgenen er mest ideelt, da dette giver bladene mulighed for at tørre i løbet af dagen, hvilket reducerer risikoen for svampeinfektioner. Ved vanding skal du forsøge at rette vandet direkte mod jorden og undgå at fugte blade og blomster.
Fresiaer foretrækker et moderat fugtigt miljø, især i blomstringsperioden. Lav luftfugtighed, især i opvarmede rum, kan føre til hurtigere visnen af blomster og udtørring af knopper. Flere metoder kan bruges til at øge luftfugtigheden. For planter dyrket i krukker kan krukken placeres på en bakke fyldt med vand og småsten, så bunden af krukken ikke står direkte i vandet. At forstøve bladene kan også hjælpe, men dette skal gøres forsigtigt, med en fin forstøver, og undgå at forstøve blomsterne.
Efter blomstringen er afsluttet, og bladene begynder at gulne og visne, reduceres vandingen gradvist. På dette stadium trækker planten næringsstoffer tilbage i knolden og forbereder sig på hvileperioden. Lad jorden tørre helt ud, før knoldene tages op. Korrekt vanding og fugtighedskontrol er afgørende for fresiaers sunde udvikling, rigelige blomstring og forberedelse af knolde til næste sæson.
Næringsstoftilførsel og gødskning
Fresiaer, især moderne storblomstrede hybrider, er næringskrævende planter, så en regelmæssig og afbalanceret tilførsel af næringsstoffer er afgørende for rigelig blomstring og stærk, sund vækst. Det er vigtigt at etablere et tilstrækkeligt næringsniveau i jorden lige fra plantningen. Som tidligere nævnt giver iblanding af velomsat organisk gødning eller kompost under jordforberedelsen før plantning et glimrende grundlag. Dette organiske materiale nedbrydes langsomt og forsyner gradvist planten med de nødvendige næringsstoffer.
I vækstsæsonen, fra fremkomsten af skud, kræves regelmæssig supplerende gødskning. I starten, i vækstfasen, anbefales en afbalanceret universal gødning med et højere kvælstofindhold for at fremme udviklingen af stærkt løv og stængler. Senere, under knopdannelsen, skiftes til en flydende gødning, der fremmer blomstring, med et højere fosfor- og kaliumindhold. Fosfor er afgørende for blomster- og roddannelse, mens kalium styrker plantens modstandskraft og forbedrer blomsterkvaliteten.
Flydende gødskning udføres normalt hver anden til tredje uge i henhold til producentens anvisninger for det anvendte produkt. Det er vigtigt ikke at overskride den anbefalede dosis, da overgødskning kan beskadige rødderne og forstyrre plantens næringsbalance. Påfør altid flydende gødning på fugtig jord for at undgå rodsvidning. Under blomstring kan moderat næringsstoftilskud fortsættes for at sikre, at planten har nok energi til blomsterudvikling og knoldvækst.
Efter blomstring, når bladene begynder at gulne, stoppes tilførslen af næringsstoffer, da planten da forbereder sig på sin hvileperiode. Tilstrækkelig og afbalanceret næringsstoftilførsel i vækstsæsonen påvirker ikke kun den aktuelle sæsons blomstring, men bidrager også til, at knoldene lagrer nok næringsstoffer til succesfuld spiring og blomstring det følgende år. Vær opmærksom på plantens signaler, såsom gulnende blade eller svag vækst, som kan indikere næringsmangel, og juster gødskningspraksis om nødvendigt.
Fremme af blomstring og pleje af blomster
Fremme af rig og langvarig fresiablomstring kræver harmoni mellem flere faktorer. Som tidligere diskuteret er passende lys- og temperaturforhold, afbalanceret vanding og næringsstoftilførsel grundlæggende. Særligt afgørende er det at sikre den køligere periode, der er nødvendig for blomsterinduktion, hvorefter planterne danner blomsterknopper. Desuden bidrager regelmæssig inspektion af planter og tidlig behandling af eventuelle nye sygdomme eller skadedyr også til at maksimere blomstringspotentialet.
Når fresiaer udvikler blomsterstilke, skal du sørge for, at planterne får tilstrækkelig støtte, især for højere voksende, storblomstrede sorter. De tynde, slanke stængler kan let bøje eller knække under blomsternes vægt. Tynde bambuspinde eller specielle plantestøtter kan bruges, hvortil stænglerne forsigtigt bindes. Dette beskytter ikke kun blomsternes integritet, men giver også et mere æstetisk tiltalende udseende til plantegruppen.
Afskæring af blomster til en vase er også en vigtig del af plejen, og nogle få metoder kan forlænge deres levetid. Fresiaer bør ideelt set skæres, når de nederste en eller to blomster på aksen er åbne, og resten stadig er i knop. Brug en skarp kniv eller saks og skær tidligt om morgenen eller sent om aftenen, når planterne er saftspændte (fulde af vand). Placer straks de afskårne stængler i lunkent vand og skær stilkenderne igen i en vinkel for at øge vandoptagelsesfladen.
Skift vandet i vasen til fresiaer dagligt eller hver anden dag, og trim hver gang et lille stykke af stilkenderne. Brug af en speciel opløsning til afskårne blomster kan også forlænge blomsternes levetid og friskhed betydeligt. Undgå at placere vaser i direkte sollys eller nær varmekilder samt nær modnende frugt, da ethylengas fremskynder visnen. Korrekt plejede afskårne fresiaer kan pryde et hjem med deres vidunderlige duft og farver i så længe som en til halvanden uge.
Beskyttelse mod sygdomme og skadedyr
Selvom fresiaer er relativt modstandsdygtige planter, kan visse sygdomme og skadedyr lejlighedsvis angribe dem, især hvis vækstbetingelserne ikke er optimale. Forebyggelse er altid den bedste forsvarsstrategi. Dette inkluderer køb af sunde knolde fra verificerede kilder, praktisering af sædskifte hvor det er muligt, sikring af veldrænet jord og undgåelse af overfyldning, hvilket fremmer god luftcirkulation blandt planterne.
Blandt de mest almindelige svampesygdomme er Fusarium-knoldråd (Fusarium oxysporum), som forårsager forrådnelse af knolde og rødder, og gråskimmel (Botrytis cinerea), som hovedsageligt angriber blomster og blade i fugtigt, køligt vejr. Fusarium kan bekæmpes ved at fjerne inficerede knolde og udskifte jorden eller ved at behandle knolde med et svampemiddel før plantning. Gråskimmel kan forebygges ved at holde planterne tørre, sikre god ventilation og straks fjerne inficerede plantedele. Ved alvorlige infektioner kan svampemiddelsprøjtning også være nødvendig.
Blandt skadedyr kan bladlus, spindemider og trips volde problemer. Bladlus suger saft fra unge skud og blade, hvilket forårsager deformation og producerer honningdug, som tiltrækker myrer og fremmer sodskimmelvækst. Spindemider trives i tørre, varme forhold, danner fine spind på undersiden af blade og forårsager gulning og bladtab gennem deres fødeindtag. Trips er små, flyvende insekter, der beskadiger blomster og blade og efterlader sølvfarvede pletter og deformationer.
I tilfælde af milde skadedyrsangreb kan biologiske bekæmpelsesmetoder forsøges, såsom at introducere mariehøns til at bekæmpe bladlus eller at vaske inficerede dele af med en vandstråle. I mere vedholdende tilfælde kan anvendelse af insekticider blive nødvendig, men gå altid forsigtigt frem og følg brugsanvisningen. Regelmæssig inspektion er vigtig for at opdage og behandle problemer så tidligt som muligt og derved minimere skader og sikre en sund udvikling af dine fresiaer.
Overvintring og opbevaring af knolde
Da fresiaer stammer fra Sydafrika og er frostfølsomme, skal deres knolde i tempererede klimaer tages op om efteråret og overvintres et frostfrit sted. Tiden til at tage knoldene op kommer, når plantens blade er gulnede og visne, hvilket normalt sker 6-8 uger efter blomstring. Dette signalerer, at knoldene er modne og klar til deres hvileperiode. Grav forsigtigt knoldene op af jorden og pas på ikke at beskadige dem.
Fjern jordrester og tørrede plantedele fra de optagne knolde. Lad dem tørre i et par dage på et godt ventileret, varmt, skyggefuldt sted. Denne tørreproces hjælper med at forhindre råd under opbevaring. Fra de helt tørre knolde adskilles forsigtigt den gamle, visne moderknold og eventuelle små sideknolde (yngleknopper), der måtte være dannet, og som senere kan bruges til formering. Opbevar kun sunde, intakte, faste knolde.
Rensede og tørrede fresiaknolde kan opbevares i papirposer, netposer eller i et enkelt lag på bakker, omgivet af tør spagnum, savsmuld eller vermiculite. Opbevaringsmediet hjælper med at bevare knoldenes fugtindhold og beskytter dem mod fysisk skade. Opbevaringsstedet skal være mørkt, tørt, køligt, men frostfrit. Den ideelle opbevaringstemperatur er mellem 12-15°C (54-59°F). Et varmere sted kan få knoldene til at spire for tidligt, mens for kolde temperaturer kan beskadige dem.
Under opbevaring skal du regelmæssigt inspicere knoldene, mindst en gang om måneden, og fjerne eventuelle mugne eller bløde knolde for at forhindre spredning af infektion. Korrekt overvintrede knolde kan genplantes om foråret og vil igen glæde med smukke blomster. Omhyggelig overvintring er afgørende for succesfuld dyrkning af fresiaer år efter år, hvilket gør det muligt at bevare yndlingssorter i mange år.
FormeringMetoder
Fresiaer kan formeres på flere måder, men mest almindeligt formeres de ved hjælp af sideknolde (små yngleknopper) eller ved frø. Begge metoder har deres egne fordele og ulemper samt specifikke teknikker, som det er værd at kende, hvis man ønsker at udvide sin fresiasamling eller prøve nye sorter. Den mest almindelige og enkleste metode er formering ved hjælp af sideknolde, hvilket resulterer i nøjagtige kopier af moderplanten.
Sideknolde, også kendt som datterknolde, dannes på siden af moderknolden, ved dens basis, i vækstsæsonen. Disse kan adskilles fra moderknolden, når knoldene tages op og renses. Brug kun sunde, veludviklede sideknolde til yderligere formering. Mindre sideknolde blomstrer normalt først i det andet eller tredje år, mens større kan blomstre allerede den følgende sæson. Sideknolde skal opbevares og plantes på samme måde som modne knolde.
Formering af fresiaer fra frø er en længere proces, der kræver mere tålmodighed, men den giver mulighed for at skabe nye planter med unikke egenskaber, især hvis man bruger frø fra egne krydsninger. Frø kan sås om foråret eller efteråret i et veldrænet, løst såmedium. Frøspiring kræver et varmt (ca. 20-22°C eller 68-72°F) og fugtigt miljø. Spiring tager normalt 3-6 uger. Unge frøplanter skal plejes omhyggeligt og sikres tilstrækkeligt lys og fugtighed.
Fresiaer dyrket fra frø når typisk først blomstringsstørrelse i det andet eller tredje år. I det første år udvikler de små knolde, som skal tages op i slutningen af sæsonen og genplantes den følgende forår. Selvom denne metode er mere tidskrævende, er den en glimrende mulighed for eksperimenterende gartnere. Det er vigtigt at bemærke, at afkom dyrket fra frø af hybridsorter ikke nødvendigvis arver alle moderplanternes egenskaber, så resultatet kan byde på overraskelser. Uanset om man forsøger med sideknolde eller ved såning af frø, bringer succesfuld formering altid stor glæde for planteelskere.
