Abessinsk gladiolus, med det videnskabelige navn Gladiolus murielae, er en sandelig speciel og elegant plante, der stammer fra de bjergrige regioner i Sydøstafrika, især Etiopien (tidligere Abessinien), hvorfra den også har fået sit almindelige navn. Dens udseende er yderst attraktivt; på lange, slanke stængler bærer den snehvide, yndefuldt hængende blomster, hvis midte prydes af en mørkerød, stjerneformet plet, der skaber en dramatisk kontrast til kronbladenes renhed. Disse blomster fortryller ikke kun med deres udseende, men også med deres behagelige, søde duft, der især om aftenen henrykker haveentusiaster. Planten udfolder sin fulde pragt sidst på sommeren og tidligt på efteråret, når mange andre haveblomster allerede er afblomstret, og bliver således et værdifuldt farveindslag i haven sidst på sæsonen. Bladene er lange, smalle og græsagtige, lysegrønne i farven, hvilket også bidrager til plantens lette, elegante udseende. Højden når normalt 60-90 centimeter, hvorfor den også egner sig fremragende som snitblomst og bevarer sin friskhed og dekorative værdi i buketter i lang tid. Det er vigtigt at bemærke, at selvom den tilhører gladiolusfamilien, adskiller dens udseende og krav sig noget fra de mere kendte, storblomstrede hybridgladiolus, og den repræsenterer en slags finere, mere naturlig charme. Fra et botanisk synspunkt er det en flerårig knoldplante, hvilket betyder, at den hvert år vokser frem igen fra sit underjordiske lagringsorgan, knolden, forudsat at der sikres passende betingelser.
Introduktion og botaniske kendetegn for abessinsk gladiolus
Abessinsk gladiolus, også kendt som duftgladiolus eller acidanthera, er en flerårig knoldplante fra irisfamilien (Iridaceae), hvis oprindelige hjemsted er Østafrika, primært Etiopiens og Malawis højere beliggende, græsklædte områder. Denne oprindelse bestemmer også nogle af dens behov, såsom en forkærlighed for veldrænet jord og en solrig vokseplads. Botanisk klassificeres den i slægten Gladiolus, selvom den tidligere også var kendt som en separat slægt, Acidanthera, hvorfra et af dens almindelige navne stammer. Plantens knolde er relativt små, runde, dækket af en fibrøs skal, og fra disse vokser der om foråret lange, smalle, sværdformede, klartgrønne blade, der danner grundlaget for plantens bladmasse.
Blomstringen finder typisk sted i anden halvdel af sommeren, i august og september, når andre haveplanter begynder at visne, og giver således et forfriskende syn i haven. Blomsterne er placeret i løse klaser på en lang, slank blomsterstilk, der kan blive op til 60-100 cm høj, og på en enkelt stilk kan der normalt udvikles 5-10 blomster. Selve blomsterne er tragtformede, bestående af seks snehvide, elegant buede kronblade, i hvis midte der er en iøjnefaldende, kastanjebrun eller mørkerød, stjerneformet plet, der giver blomsten en unik karakter. Denne kontrastfyldte farve og blomsternes fine, søde duft, der minder om jasmin, gør denne plante virkelig speciel og attraktiv, og duften er særlig intens om aftenen.
Abessinsk gladiolus’ morfologiske særpræg omfatter også en relativt tynd, men stærk blomsterstilk, der, selvom den er slank, normalt bærer blomsterne godt; på blæsende steder kan det dog være nyttigt at give den støtte. Bladene er typisk græsagtige, smalle og lange, rettet lodret opad, hvilket giver planten et let og elegant udseende. Knolden fornyes hvert år; over moderknolden udvikles en ny, større knold, mens den nederste, brugte del dør, og ved bunden af den nye knold kan der også dannes små sideknolde, der kan tjene som grundlag for formering.
Det er vigtigt at nævne, at selvom planten er flerårig, er dens knolde frostfølsomme i vores klima, og derfor skal deres overvintring sikres, ligesom for andre vinterfølsomme gladiolusarter. Dette betyder, at knoldene om efteråret, før den første frost, skal graves op af jorden og opbevares et frostfrit, luftigt sted indtil næste forårsplantning. Med passende pleje og overvintring kan man år efter år nyde blomstringen af denne usædvanligt smukke og duftende plante, der kan være en sand perle i ethvert blomsterbed eller endda i krukkeplantninger.
Valg af ideel plantested og forberedelse af jorden
Et af nøgleelementerne for en vellykket dyrkning af abessinsk gladiolus er et omhyggeligt valg af et passende plantested. Denne plante er udpræget lyselskende, så man bør finde et sted i haven til den, hvor den får mindst seks til otte timers direkte sollys om dagen. Skyggefulde eller halvskyggede steder hæmmer blomstringen, stænglerne kan blive lange, og antallet af blomster kan reduceres, selv duftens intensitet kan aftage. Bede, der vender mod syd eller sydvest, kan være ideelle, hvor planten rigeligt modtager solens varme og lys, hvilket er nødvendigt for knoldenes korrekte udvikling og en rigelig blomsterproduktion.
Jordkvaliteten er også en afgørende faktor for abessinsk gladiolus. Optimalt er en veldrænet jord med en løs struktur og rig på næringsstoffer. Stående vand er yderst skadeligt for knoldene og kan let forårsage råd, så lave, lerede og komprimerede jorde bør undgås. Hvis havejorden er tungere, skal dens struktur ubetinget forbedres ved at tilsætte sand, fint grus eller moden kompost for at sikre hurtig dræning af overskydende vand. Med hensyn til jordens pH-værdi er neutral eller let sur (pH 6,0-7,0) mest gunstig.
Ved forberedelse af jorden før plantning anbefales det at løsne det valgte område mindst 25-30 cm dybt, så rødderne let kan sprede sig, og knoldene kan udvikle sig korrekt. Dette er også en mulighed for at forbedre jordens næringsstofindhold. Bland moden gødning eller kompost i jorden, hvilket på lang sigt sikrer de nødvendige næringsstoffer og forbedrer jordens struktur og vandholdende evne uden at forårsage vandstagnation. Brug af frisk gødning bør undgås, da det kan beskadige knoldene.
Vindbeskyttelse kan også være et vigtigt aspekt, især hvis man dyrker højere eksemplarer. Selvom stænglerne på abessinsk gladiolus er relativt stærke, kan et kraftigere vindstød beskadige dem, og blomsterne kan knække. Et mere beskyttet, men solrigt hjørne kan være et ideelt valg, eller om nødvendigt bør planterne have diskret støtte. Det rigtige sted og omhyggelig jordforberedelse danner grundlaget for plantens sunde udvikling og rigelige blomstring, så disse trin bør bestemt vies tilstrækkelig opmærksomhed.
Planteproces og valg af plantetidspunkt
Det mest passende tidspunkt at plante knoldene af abessinsk gladiolus er om foråret, når faren for sen frost er ovre, og jordtemperaturen er steget stabilt til over 10-12 °C. I Danmark betyder det normalt perioden fra slutningen af april til midten af maj, men det anbefales at følge de aktuelle vejrudsigter. For tidlig plantning kan forårsage frostskader på de spiredygtige planter, mens for sen plantning kan forsinke blomstringen eller endda forhindre den helt i den pågældende sæson. Ved at vælge det optimale tidspunkt sikres det, at planten har tilstrækkelig tid til at udvikle rodsystem og bladmasse før den sene sommerblomstring.
Plantedybden er afgørende for stabil vækst og korrekt blomstring. En generel regel er, at knoldene skal plantes to til tre gange så dybt som deres størrelse, hvilket normalt betyder en dybde på 8-12 cm. I lettere, sandede jorde kan man plante lidt dybere, mens man i tungere jorde planter mere overfladisk. Med hensyn til planteafstand bør der efterlades mindst 10-15 cm plads mellem de enkelte knolde, så de voksne planter har tilstrækkelig plads til at vokse, og luften kan cirkulere ordentligt mellem dem, hvilket forhindrer mulige svampesygdomme.
Ved plantning skal knoldene placeres i det forberedte plantehul med spidsen opad. Efter placering skal de dækkes forsigtigt med jord, og derefter skal jorden omkring dem trykkes let til for at sikre god jordkontakt. Efter plantning skal området vandes grundigt for at fremme roddannelse. Hvis man planter abessinsk gladiolus i større grupper, opnås en meget mere imponerende effekt, end hvis de plantes enkeltvis i haven; en gruppe på 5-7 knolde danner allerede en smuk plet.
Det er også muligt at forspire knoldene, hvis man ønsker en tidligere blomstring. Til dette formål kan knoldene plantes i potter i marts og holdes et lyst, frostfrit sted (f.eks. i et drivhus, en vinterhave eller på en solrig vindueskarm) indtil udplantning i det fri. Når faren for frost er ovre, kan de forspirede planter plantes forsigtigt ud i det fri sammen med jordklumpen. Denne metode kan være særlig nyttig i regioner med et køligere klima og en kortere vækstsæson.
Pleje af abessinsk gladiolus i vækstsæsonen
Pleje af abessinsk gladiolus i vækstsæsonen kræver ikke alt for komplicerede opgaver, men der er et par grundlæggende ting, man bør være opmærksom på for at sikre rigelig blomstring og sund vækst. En af de vigtigste opgaver er regelmæssig, men moderat vanding, især i tørre, varme perioder. Jorden skal holdes moderat fugtig, men overvanding og stående vand bør undgås, da det kan føre til råd i knoldene. Når blomstringsperioden nærmer sig, samt under selve blomstringen, øges plantens vandbehov noget, og så bør man være mere opmærksom på tilstrækkelig vandforsyning.
Næringsstoftilførsel spiller også en vigtig rolle for blomsternes kvalitet og mængde. Hvis jorden ved plantning er blevet godt forberedt med organisk materiale, er der brug for mindre yderligere gødskning i løbet af sæsonen. Hvis jorden imidlertid er mindre frugtbar, eller hvis planten dyrkes i en krukke, anbefales det at vande med en kompleks flydende gødning, der fremmer blomstring, hver 2-3 uge i vækstperioden. Overdreven kvælstoftilførsel bør undgås, da det kan føre til overdreven bladvækst på bekostning af blomstringen. Præparater, der er rigere på kalium og fosfor, er mere fordelagtige.
Regelmæssig fjernelse af ukrudt er nødvendigt, da det konkurrerer med gladiolus om vand, næringsstoffer og lys. Ved lugning skal man være forsigtig for ikke at beskadige de lavtliggende knolde eller unge skud. Jorddækning af jordoverfladen (f.eks. med fyrrebark, kompost eller halm) kan hjælpe med at bekæmpe ukrudt, bevare jordfugtigheden og stabilisere jordtemperaturen, hvilket kan være særligt nyttigt i sommervarmen.
Selvom stænglerne på abessinsk gladiolus normalt er ret stærke, kan højere eksemplarer, især på blæsende steder, eller hvis de bærer mange blomster, have brug for støtte. En tynd bambuspind eller en diskret plantestøtte kan hjælpe med at forhindre, at stænglerne vælter eller knækker. Afblomstrede blomster anbefales at fjernes regelmæssigt (afpudsning), hvilket ikke kun er vigtigt af æstetiske grunde, men også fordi det forhindrer frødannelse, så planten kan rette sin energi mod udviklingen af nye blomster og styrkelsen af knolden.
Formering af abessinsk gladiolus
Formering af abessinsk gladiolus kan grundlæggende ske på to måder: vegetativt, ved at adskille sideknolde (småknolde), og generativt, ved såning af frø. Den mest almindelige og samtidig nemmeste metode er formering med småknolde, da det sikrer, at de nye planter er genetisk identiske med moderplanten og dermed bevarer alle dens gunstige egenskaber, herunder blomsterfarve og duft. Disse små knolde dannes ved bunden af moderknolden, dvs. ved den nederste del af den nye, udviklende knold, mod slutningen af vækstsæsonen.
Til formering med småknolde skal disse små formationer, ofte på størrelse med et riskorn eller lidt større, forsigtigt adskilles fra de knolde, der er gravet op og renset om efteråret. Adskillelsen kan ske umiddelbart efter opgravning, under rengøring, eller endda om foråret, før plantning. Det er vigtigt kun at bruge de småknolde, der er sunde, ubeskadigede og hårde. Disse små knolde kan plantes næste forår, ligesom moderknoldene, men lidt mere overfladisk (ca. 3-5 cm dybt) og tættere i et vel forberedt bed eller endda i en krukke, på et separat opformeringssted.
Planter, der er dyrket fra småknolde, blomstrer normalt ikke det første år; afhængigt af deres størrelse kan det tage 1-3 år, før de når en blomstringsdygtig størrelse. Det første år udvikler de normalt kun blade, og deres knold vokser. Det er vigtigt, at de også i denne periode får passende pleje: regelmæssig vanding, fjernelse af ukrudt og om nødvendigt tilførsel af næringsstoffer. Sådan dyrkede unge knolde skal graves op og overvintres om efteråret på samme måde som voksne eksemplarer, indtil de når en størrelse, hvor man kan forvente blomstring fra dem.
Formering fra frø er en længere proces, der kræver mere tålmodighed, og de afkom, der opnås på denne måde, bevarer ikke nødvendigvis alle moderplantens egenskaber, især hvis der har været mulighed for hybridisering. Frøene kan indsamles fra de kapsler, der dannes efter de afblomstrede blomster, efter at de er tørret. Såning af frø sker om foråret, i et løst, veldrænet såmedium, hvor frøene dækkes let. Spiring kan tage flere uger, og de unge planter er meget små og sarte. Planter, der er dyrket fra frø, har normalt brug for 3-5 år for at udvikle en blomstringsdygtig knold, hvorfor denne metode mest anvendes af haveentusiaster, der kan lide at eksperimentere, eller af planteforædlere.
Overvintring af knolde og sikring af næste års blomstring
Abessinsk gladiolus er ikke vinterhårdfør i vores klimaforhold, så dens knolde skal graves op af jorden hvert efterår, inden den første stærkere frost sætter ind. Dette er normalt aktuelt sidst i oktober eller begyndelsen af november, men det anbefales at følge vejrudviklingen og plantens tilstand. Gulning og udtørring af bladene signalerer, at planten har afsluttet sin vækstcyklus, og knolden er gået i dvale. Til opgravning skal man forsigtigt løsne jorden omkring planten med en greb og passe på ikke at beskadige knoldene.
Jordrester skal forsigtigt fjernes fra de opgravede knolde, men de må ikke vaskes, da fugt under opbevaring kan forårsage råd. Stængel og blade skal skæres ned til en ca. 5-10 cm lang stub. Derefter skal knoldene tørres og “modnes” i et par uger på et godt ventileret, varmt, tørt sted (f.eks. i et skur, en garage eller endda på en bakke dækket med avispapir i et mindre opvarmet rum i boligen). Denne proces, også kendt som hærdning, hjælper med sårheling og styrkelse af de ydre dækskæl, hvilket reducerer risikoen for sygdomme under opbevaring.
Efter tørring skal helt tørre stængelrester, gamle, døde rødder og rester af den gamle, sidste års knold, der normalt findes under den nye, større knold, fjernes fra knoldene. Dette er også en mulighed for at adskille de tidligere nævnte småknolde, som kan opbevares separat og dyrkes videre. De rensede, sunde knolde skal derefter opbevares et frostfrit, køligt (ideelt mellem 5-10 °C), mørkt og godt ventileret sted indtil forårsplantning. En kælder, en uopvarmet garage eller et spisekammer kan være egnet til dette formål.
Til opbevaring kan man bruge papirposer, papkasser eller netposer, eller eventuelt kasser, der fyldes løst med tør spagnum, savsmuld, vermiculit eller sand, så knoldene ikke rører hinanden, og for at sikre tilstrækkelig luftcirkulation. Lejlighedsvis, en gang om måneden, anbefales det at kontrollere de opbevarede knolde og fjerne eventuelt mugne eller bløde eksemplarer for at forhindre yderligere spredning af infektion. Omhyggelig overvintring sikrer, at man næste forår kan plante sunde, stærke knolde, der igen vil glæde os med deres pragtfulde blomster.
